Simple campinghytter i Danmark
Leder du efter en enkel og prisvenlig hytteferie? På DK-CAMP portalen finder du tusindvis af simple hytter på campingpladser i hele Danmark. Vælg rejseperiode for at se ledighed og pris på de bedste hytter til din hytteferie tæt på naturen.
Overblik over simple hytter på danske campingpladser
Simple hytter er en nem og budgetvenlig måde at overnatte i Danmark. Hytterne finder du på DK-CAMP campingpladser i hele landet – fra Vestkysten til Skagen og resten af Jylland samt Fyn, Sjælland, Bornholm og resten af de danske øer. De simple campinghytter er oplagte til dig, der hellere vil bruge feriebudgettet på oplevelser end overnatning, men stadig ønsker fast tag over hovedet.
Simple hytter er ideelle til både enkelte overnatninger, weekendture og længere hytteferier. De er kendetegnet ved ikke at have eget toilet og bad, men derfor kan de godt være meget fint indrettede alligevel og du kan selvfølgelig altid bruge fælles faciliteterne på campingpladsen.
Foto: Hillerød Camping
Hytteferie på den enkle måde
Foto: Tipperne Camping
Hvad kan jeg forvente af en simpel hytte?
En simpel hytte indeholder det mest nødvendige til dit hytteophold - senge, lamper og møbler. Nogle hytter har også et lille tekøkken med køleskab og mulighed for madlavning.
På alle campingpladserne er der fællesarealer og servicebygninger med toiletter, bade- og køkkenfaciliteter. Det er altid en god ide at tjekke med campingpladsen, hvad der er til rådighed af f.eks. køkkenudstyr.
Shelters er også en del af vores overnatningskategori simple hytter - læs mere om shelters her
Simpel overnatning i hele Danmark
En simpel hytte gør det let at tage på ferie uden et stort rejsebudget og en lang pakkeliste. Du slipper for at pakke telt, liggeunderlag og andet tilbehør og kan i stedet møde op til en fast base under tag, hvor det mest nødvendige allerede er på plads.
Hytteferie i simple hytter er oplagte til vandreture, fisketure, cykelture og andre korte eller længere ophold, med fokus på at nyde omgivelserne på campingpladsen og den danske natur.
Hvem passer simple hytter til?
Simple hytter er et godt valg for dig, der ønsker en prisvenlig overnatning og ikke har noget imod at dele toilet, køkken og bad med andre. De simple hytter kan være lige så charmerende som luksushytterne, blot uden de ekstra faciliteter.
De simple hytter passer til både solorejsende, par, familier og venner. Indtast rejseperiode og antal gæster på DK-CAMP portalen for at se alle dine muligheder for simple hytter i Danmark, der imødekommer dine behov.
Ofte stillede spørgsmål om simple hytter
Er der køkken i en simpel hytte?
Nogle simple hytter har et lille tekøkken med fx køleskab og kogeplade, med det varierer fra hytte til hytte.
Er der bad og toilet i hytten?
Nej, simple hytter har typisk ikke eget bad og toilet. Du kan istedet benytte campingpladsens fælles faciliteter. Se evt. pladskort for at se hyttens afstand til servicebygningen.
Er en simpel hytte billigere end andre hytter?
Ja, simple hytter er typisk den mest budgetvenlige form for hytteferie i Danmark, da de simple hytter har færre faciliteter.
Hvad skal jeg selv medbringe?
Det afhænger af hytten. Ofte skal du selv medbringe sengelinned, håndklæder og evt. køkkenudstyr. Nogle campingpladser tilbyder sengelinned og håndklæder som et tilkøb.
Skal jeg vælge en simpel hytte eller luksushytte?
Det afhænger af dine behov. En simpel hytte er ofte mest budgetvenlig, mens en luksushytte har flere faciliteter og ekstra komfort under dit hytteophold.
Find oplevelser til din hytteferie i Danmark
En hytteferie er oplagt som naturnær overnatning og base for at opleve Danmark. Uanset hvor du tager hen i landet, er der oplevelser i nærheden – fra natur og strande til byer og seværdigheder.
Gå på opdagelse i destinationerne herunder og find inspiration til din næste hytteferie.
Klar til at booke din simple hytte?
Uanset om du planlægger en weekendtur eller en længere hytteferie, er det nemt at finde en simpel hytte, der passer til dine behov, på hele Danmarks bookingportal. Vælg rejseperiode og antal gæster for at se dine muligheder.