Romantisk ferie for par
Nyd en ferie væk fra hverdagen med tid til at pleje parforholdet og til at nyde livet sammen.
I en travl hverdag med arbejde, to do-lister og måske også børn, der skal have madpakker med, kan det være svært at finde tid og overskud til at pleje parforholdet. Men nogle gange er det godt at trække stikket sammen. Tage væk hjemmefra. Lægge mobilen på hylden og nyde nogle dage, hvor der er tid til at holde i hånd. Tid til at tale sammen om andet end logistik og madplaner. Tid til at bare at være to.
Bare os to
Skru op og ned for romantikken efter smag
Der findes mange muligheder for at nyde nogle dage sammen på tomandshånd, og I kan skrue op og ned for romantikken efter smag. Overrask f.eks. kæresten med en luksustur i et glampingtelt med kig til stjernerne og fuglesang eller i en hyggelig hytte. Eller find en helt unik form for ferie – så I sammen får en ferie, I aldrig glemmer.
På DK-CAMPs mere end 200 campingpladser i hele Danmark kan I finde en lange række forskellige former for camping – det er op til jer at finde den form for ferie, der passer til jer.
Ren afslapning eller fart over feltet
Med en miniferie på camping er der rig mulighed for at finde en ferie med fokus på nærvær, oplevelser og tid til at nyde livet sammen. Uanset, om I er til ren afslapning eller hellere vil have fart over feltet, kan I finde en ferie, der passer lige præcis til jeres ønsker og behov.
Der er noget over det at gå og bevæge sig eller at opleve sammen, som kan sætte gang i helt særlige samtaler. Få inspiration til, hvordan I sammen kan opleve Danmark – uanset om I er til vandre- eller cykelture i den smukke danske natur – eller om I hellere vil opleve nogle af Danmarks mange hyggelige byer og store seværdigheder sammen.
Oplev sammen
Få gode oplevelser sammen
Planlæg ferien med unikke oplevelser
Guidede sejlture langs de danske kyster, besøg på bryghuse og destillerier eller hvad med en trækketur på islandske heste?
Noget af det, der gør ferien helt speciel, er de oplevelser, der skiller sig ud og bliver til ferieminder. I samarbejde med GoTour har vi gjort det let for dig at finde, planlægge og booke en række unikke og anderledes ferieoplevelser.
Gå på opdagelse i de udvalgte oplevelser og planlæg en ferie for to, du aldrig glemmer.
Find campingpladser der, hvor I gerne vil hen
Campingpladser i Nordjylland
I Nordjylland kan du finde en campingplads, der opfylder lige netop dine behov. Fra Skagen i nord til Limfjorden i Syd. Fra Vesterhavet til Østkysten.
Campingpladser i Vestjylland
Vestjylland er en af de mest eftertragtede lokationer, når det kommer til udenlandske campingturister. Bo tæt på store attraktioner og vild natur.
Campingpladser i Østjylland
På camping i Østjylland har du mulighed for at dyrke kontrasterne mellem storbyliv og smuk, varieret natur.
Campingpladser i Syd- og Sønderjylland
Få inspiration de bedste campingpladser i Syd- og Sønderjylland.
Campingpladser på Fyn
Den fynske natur, dens byer og landsbyer går op i en højere enhed. På Fyn finder du en lang række dejlige campingpladser, hvor du kan nyde den skønne natur
Campingpladser på Sjælland og øerne
Sjælland, Møn og Lolland-Falster byder på et væld af oplevelser og attraktioner, der gør din ferie til en særlig oplevelse. Find campingpladser på Sjælland
Campingpladser på Bornholm
Find den campingplads, der skal danne rammen om din ferie på solskinsøen Bornholm.