Velkommen til Løgballe – her begynder ferien for hele familien
Vi glæder os til at byde jer velkommen til Løgballe, hvor feriestemningen mærkes fra første øjeblik. Her er oplevelser for alle aldre, masser af hygge og plads til at være sammen.
Opvarmet swimmingpool
Tag en forfriskende morgendukkert eller slap af i det lune vand efter en dag fuld af aktiviteter. Vores opvarmede pool med separat børnebassin er åben fra slutningen af juni til august – et naturligt samlingspunkt for både store og små.
En legeplads, der får børnene til at juble
Her er der ingen fare for at kede sig! Legepladsen byder på klatreredskaber, sansegynge, stor sandkasse, kæmpe rutsjebane, hoppepude, vippedyr, gynger og legehus. Dertil kommer sjove børnekøretøjer, som inviterer til timers leg og fantasi.
Minigolf med udsigt
Udfordr familien på vores hyggelige 9-hullers minigolfbane – beliggende med udsigt over den opvarmede pool. Den perfekte aktivitet til både børn og voksne. Måske spiller I om, hvem der skal give is.
Krolf – sjovt for alle
Halvt krocket, halvt golf – og helt perfekt til hyggeligt samvær. Krolf er en aktivitet, alle kan være med til, uanset alder og niveau.
Særlige uger med samvær og oplevelser
Bedsteforældre-børnebørn uger (uge 27 og 32)
Skab uforglemmelige minder sammen til en pris, der holder feriebudgettet på plads. Vi har masser af aktiviteter på trogrammet.
Højskole Camping (uge 28, 34 og 35)
Oplev en skøn kombination af campinglivets frihed og højskolens nærvær. Her byder vi på foredrag, fællessang, vandreture, aftenfortællinger og hyggeligt samvær.
Det perfekte sted til grupper og store begivenheder
Skal I holde familiesammenkomst, stævne eller træf? Med flere års erfaring med grupper – både små og store – sørger vi for, at jeres arrangement bliver trygt, velfungerende og fyldt med gode oplevelser.
Overnatning, der passer til jeres behov
Vores 4,5 ha store område er løbende udviklet og fremstår lyst, åbent og velplejet. Veje og flisebelagte stier giver en behagelig stemning, og alle enheder er minimum 100 m², så der er god plads at brede sig på.
Hos os kan du vælge den form for ophold, der passer jer bedst:
-
Medbring campingvogn, autocamper eller telt
-
Eller nyd komforten i én af vores 16 hyggelige hytter. Vi har dem med plads til 2 personer til 6 personer.