Campinghytter i Nordjylland

Skal du en tur til Skagen, Thisted eller en anden destination i det nordjyske? Så overvej at booke en hytte på en campingplads i området. Der er mange campingpladser i Nordjylland, med forskellige tilbud og faciliteter. Nogle campingpladser er tæt på vand og strand, mens andre er tæt på cykelruter eller har dyr på campingpladsen. Uanset hvad du foretrækker, så kan dine ønsker til jeres næste hytteferie i Nordjylland snart blive til virkelighed.

Find campinghytten til din ferie

 

Campingpladser i Nordjylland

Se alle resultater

Hytteferie efter dine drømme

Hytteferie kommer i mange forskellige former og udspringer af forskellige feriedrømme. Du kan både leje luksushytter og simple hytter i det nordjyske. Det kommer helt an på, hvad du og dine rejsefæller drømmer om. Hytteferie i Nordjylland kan noget helt specielt, så lad en campinghytte danne rammen om din næste ferie.

Hvis du vil vide mere om de forskellige typer af campinghytter i Nordjylland, så se mere her:

Tag på hytteferie og oplev Nordjylland

En hytteferie på en campingplads i Nordjylland kan byde på mange spændende oplevelser.

Du kan f.eks. tage til Lindholm Høje og lære om vikinger. Eller besøge en af de mange hyggelige, nordjyske købsstader. Skagen, Nibe, Sæby og Mariager er alle idylliske købsstader, som du kan besøge, når du er på hytteferie i Nordjylland. De charmerende byer byder på alt fra gamle huse til unik brugskunst og hyggelige spisesteder.

udsigt over stranden ved Skagen

Foto: Mette Johnsen

Oplevelser til din hytteferie

Mange af de smukkeste naturområder i Danmark finder du i Nordjylland. Besøg f.eks. Lille Vildmose, Råbjerg Mile, Mariager Fjord eller Livø. Tag på tur til det store naturreservat Vejlerne i Thy for at opleve mange forskellige fugle. Eller tag på udflugt til en af de store nordjyske skove som f.eks. Rold Skov i Himmerland, hvor I kan være heldige at spotte rovfugle og ugler. I kan også tage på sanketur og smage på naturens skatkammer. På de nordjyske hede- og moseområder kan du f.eks. finde vilde tyttebær, blåbær, mosebølle og tranebær. Du har også mulighed for at få et godt overblik fra Vendsyssels højeste punkt, Knøsen, som ligger 136 meter over havet.

Er du på hytteferie i Nordjylland, er det også oplagt at besøge et kloster eller en herregård. F.eks. kan du tage familien med på Børglum Kloster og se deres unikke samling af legetøj.

Book jeres hytteferie i Nordjylland

Skal du prøve at bo i en af de dejlige hytter på de nordjyske campingpladser? Så hop ind på vores søg og book-side og find den campinghytte og campingplads, der passer lige præcis til dig og dem, du rejser med.

Skal turen gå til Nordjylland næste gang, så skynd dig at få booket, så I har noget at glæde jer til. Din hytteferie er få klik væk,

Book din hytteferie her