Tranum Klit Camping

Åbningsperiode: 22.03.2024 - 01.10.2024

Tranum Klit Camping er en campingplads i Nordjylland i pagt med naturen. Hos Tranum Klit Camping kommer du helt tæt på naturen. På Pladsens godt 13 Ha er der 230 store naturgrunde, hver enkelt plads er omkranset af træer, det giver læ og mulighed for privatsfære.

Du får en følelse af at sidde midt i skoven og samtidig hører Vesterhavets brussen, kun afbrudt af gøgens kukken eller musvågens skrig fra oven. Her kan du lade roen tage over og slappe af efter nogle hårde dage på jobbet, eller en dejlig cykeltur i den omkringliggende Tranum Klitplantage.

Der er sti fra pladsen ned til Vesterhavet, så det er ingen sag at tage en morgendukkert. Hvis du drømmer om at campere, sidde i læ og hører fuglene synge fra oven. Men samtidig gerne vil have faciliteter som strøm, toilet, bad og køkken inde for rækkevidde.

Så er Tranum Klit Camping stedet for dig! 

Udvalgte faciliteter

  • Plads
  • Luksushytte
  • Simpel hytte
  • 151 - 300 pladser
  • Legeplads
  • Cykler/MTB
  • Bad og toilet
  • Vaskeri
  • Køkken
  • Hunde tilladt