Lej en campingvogn på en campingplads i Danmark
Vil du holde campingferie i Danmark uden selv at eje en campingvogn? Så se lige her! På denne side finder du campingpladser i hele landet, hvor du kan leje en campingvogn, som allerede står klar på pladsen – ofte med fortelt og udstyr til ferien. Det er en nem måde for både børnefamilier og par at prøve campinglivet.
På DK-CAMP portalen kan du finde og sammenligne campingpladser i Danmark med campingvogne til leje.
Campingferie i Danmark uden din egen campingvogn?
Du behøver ikke eje en campingvogn for at opleve campinglivet. Når du lejer en faststående campingvogn på en campingplads, slipper du for selv at transportere og stille vognen op. Du ankommer til campingpladsen, flytter ind og kan begynde ferien.
En lejet campingvogn er et nemt og oplagt alternativ til dig, der gerne vil opleve den klassiske campingferie med campingvogn og fortelt – uden selv at skulle købe, transportere og opstille vogn og fortelt.
Vælg periode og antal gæster på DK-CAMP portalen for at se priser og ledighed på udlejningsvogne på campingpladser over hele landet.
Lej dig til drømmen om camping i Danmark
På udkig efter en campingvogn med fortelt til din ferie i Danmark?
Campingvogne i Danmark udlejes til børnefamilier
For børnefamilier kan en faststående campingvogn være en nem indgang til campinglivet. Vognen er allerede stillet op og klar til jer, og børnene vil synes det er superspændende at bo i en campingvogn og udforske campingpladsens faciliteter og aktiviteter. Selvfølgelig bor I ret tæt i en campingvogn, men det har også sin charme - og udendørs er der masser af plads at slå sig løs på.
Campingvogne i Danmark udlejes til par
En lejet campingvogn er oplagt til par, der gerne vil kombinere den afslappende campingstemning med oplevelser i nærheden - uden at have egen vogn eller bil med træk. På DK-CAMP portalen finder I nemt campingvogne til leje på danske campingpladser tæt på f.eks. strand og kyst, hyggelige byer eller vandre- og cykelruter.
Prøv campinglivet, før du køber campingvogn
Overvejer du at købe din egen campingvogn? Så er en ferie i en lejet campingvogn perfekt til at teste campinglivet af, inden du beslutter dig. Lej en campingvogn, der allerede er stillet op og klar på en dansk campingplads. Her kan du få følelsen af at bo i en campingvogn og finde ud af, om det er noget for dig.
Hvor i Danmark kan man leje en campingvogn?
Der findes campingpladser med campingvogne til leje mange steder i Danmark. På DK-CAMP portalen finder du bl.a. campingpladser med campingvogne til leje i Nordjylland, Vestjylland, Østjylland, Sønderjylland, på Fyn samt Sjælland, Bornholm og øvrige øer.
Se dine muligheder i en listevisning, på det interaktive Danmarkskort eller pr. område i Danmark. Vælger du periode og antal gæster kan du se ledighed og priser på campingvogne til leje på udvalgte DK-CAMP campingpladser.
Ofte stillede spørgsmål om at leje en campingvogn i Danmark
Kan man leje en campingvogn, der allerede står på campingpladsen?
Ja. Hos DK-CAMP har vi en række campingpladser, hvor du kan leje en campingvogn, der allerede står fast på pladsen og er klar til feriegæster. Vælg filteret Campingvogn til leje på DK-CAMP portalen for at finde dem, og vælg periode for at se aktuelle priser og ledighed.
Hvad er inkluderet, når man lejer en campingvogn på en campingplads?
Indretning, udstyr og faciliteter varierer fra campingvogn til campingvogn. De fleste står klar med fortelt og møbler, men det kan f.eks. variere om vognen er udstyret med dyner og puder samt køkkengrej. Se derfor altid beskrivelsen af den konkrete udlejningsvogn, inden du booker, så du ved hvad du bør medbringe hjemmefra.
Hvad koster det at leje en campingvogn på en campingplads?
Prisen afhænger blandt andet af campingpladsen, ferieperioden samt hvor mange personer og evt. husdyr I er. Vi anbefaler derfor, at du indtaster din ønskede rejseperiode og antal gæster på DK-CAMP portalen. Så kan du se de aktuelle muligheder og priser for netop jeres ferie.
Er en lejet campingvogn god til børnefamilier?
Ja - børn elsker camping! At sove tæt på de voksne er guld værd for de mindste, og den kompakte indretning indbyder til ekstra hygge og nærvær i fællesskab. Det kan desuden være en nem måde at prøve campinglivet af som familie, fordi campingvognen allerede står på pladsen, når I ankommer, og er i lige til at flytte ind i. Brug filtrene på DK-CAMP portalen til at vælge en campingplads med de faciliteter og aktiviteter, der passer bedst til jeres familie.
Klar til at prøve campinglivet?
Brug hele Danmarks campingportal til et hurtigt og nemt overblik over campingpladser med campingvogne til leje i hele Danmark. Vælg Campingvogn til leje, ferieperiode og antal gæster og tryk på den grønne knap - så kan du nemt sammenligne dine muligheder og finde en campingvogn, der passer bedst til jer.