Lun dig med en hytteferie
Kryb i ly i en hytte og nyd nogle dages frihed med lange gåture, røde kinder og tid til hygge og nærvær.
Når vinden rusker, og det bliver koldt udenfor, er det noget helt specielt at sidde i en hytte med spil, varm kakao og hygge med familie eller venner, når mørket falder på. Er du på hytteferie eller hytteweekend på camping får du samtidig mulighed for at opleve den danske vinter på nærmeste hold, med naturen lige uden for døren og aktiviteter og oplevelser i nærområdet.
Drømmer du om at stemple ud fra hverdagen og hygge igennem i de kolde måneder? Så se oversigten over de campingpladser, der udlejer hytter i vintermånederne, nedenfor. På DK-CAMPs campingpladser kan du finde en lang række forskellige hytter, og det er muligt at skrue op og ned for komfort og faciliteter alt efter behov.
Hyttehygge for hele familien
Hvor skal turen gå til?
Hvis du stadig er helt på bar bund i forhold til, hvor i landet turen skal gå hen, kan du finde inspiration til, hvad du kan opleve i Danmarks mange smukke egne.
Vinterbingo på camping
Få fuld plade med DK-CAMPs vinterbingo. Print vores bingoplade ud og lad børnene sætte krydser hver gang, I har lavet en af de 9 aktiviteter. Når pladen er fuld, kan I evt. fejre det med noget lækkert eller en særlig oplevelse.