Alle campingpladser i Danmark
Der er så mange campingmuligheder i Danmark, at det kan være svært at få et overblik. Men bare rolig: Vi er her for at hjælpe dig!
400-500 danske campingpladser
Vidste du, at der i dag findes omkring 500 registrerede campingpladser i Danmark? Danmarks Statistik får dog kun data fra de 407 campingpladser, der har over 75 enheder. Derfor kan det totale antal campingpladser i Danmark variere afhængig af, hvem du spørger.
Fakta om alle campingpladser i Danmark (opdateret i juni 2025):
-
3 af 4 campingpladser ligger Vest for Storebælt
-
Størstedelen af de danske campingpladser ejes og drives af selvstændige ildsjæle
-
Godt halvdelen af de selvstændige campingpladser i Danmark samarbejder via DK-CAMP, for at gøre det supernemt for dig at overskue Camping-Danmark
-
På DK-CAMPs portal kan du hurtigt få overblik over mere end 200 små og store danske campingpladser - via det interaktive Danmarkskort og filtrene kan du nemt finde dine favoritter
Gæster på de danske campingpladser
Og hvem er det så, der tager på camping i Danmark, tænker du måske?
I juni 2025 så tallene således ud ift. Danmarks Statistik:
-
Hver 5. ferieovernatning i Danmark foregår på en campingplads (de øvrige er på hoteller, i sommerhuse mv.)
-
Der foretages mere end 12 mio. turist overnatninger på de danske campingpladser hvert år
-
80 % af overnatningerne finder sted i perioden maj-september
-
2 ud af 3 gæster på de danske campingpladser er danskere
-
De udenlandske gæster kommer især fra Tyskland, og herefter følger Holland, Norge, Sverige og Schweiz i nævnt rækkefølge
Hvorfor er der så mange, der elsker campinglivet?
Camping har været en del af danskernes ferievaner i omkring 100 år – og det er ikke uden grund.
Camping er frihed, fællesskab og nærvær – her er tiden din egen, og der ikke de store forventninger og krav. Det er derfor, så mange vælger at tage på campingferie igen og igen.
Camping begyndte allerede i Danmark i 1920’erne, og siden da er det kun vokset. Fra de første primitive teltpladser er det i dag blevet til moderne ferieoaser med ferieboliger, lækre toilet- og badfaciliteter samt alt fra legepladser og hoppepuder til mooncars, klappedyr, minigolf og swimmingpools. Foretrækker du mere simple campingpladser, hvor naturen er i fokus, så findes der også en perlerække af dem.
Langt de fleste campingpladser ligger i Jylland, især tæt på kysterne, søerne og de naturskønne områder – men du finder også skønne campingpladser på Sjælland, Fyn og de andre danske øer. Uanset hvor du tager hen i Danmark, er der altid en campingplads i nærheden med højt til himlen og ro til sjælen.
Camping er for alle, og alle elsker camping.
Har du fundet din favorit campingplads?
Hvis der er noget vi har lært i de 60 år, DK-CAMP har eksisteret og bragt campingpladser og campinggæster sammen, så er det at feriedrømme er forskellige.
Vil du vide mere om danske campingpladser?
Er du journalist, studerende eller bare meget interesseret i fakta om camping i Danmark, så vil vi gerne hjælpe dig med endnu mere input. Send en mail eller ring til Team DK-CAMP med din forespørgsel.
For aktuelle fakta om alle danske campingpladser kan du med fordel besøge Danmarks Statistik.