Oplev Fyn og øerne

Fyn er fin. Her kan du opleve stokroseidyl og eventyr for alle pengene. Og nyde det smukke ø-hav, de hyggelige havnebyer samt de dejlige strande.

Den fynske forfatter Morten Korch har mere end nogen anden været med til at skabe forestillingen om Fyn som en ø med bølgende marker, badet i evig sommersol og fuglesang. En forestilling, der på en god sommerdag faktisk stadig holder stik. Med sine idylliske herregårde, hyggelige landsbyer, frodige marker og mange grønne øer er der noget eventyrligt over Fyn.

De fynske byer 
Rundt langs kysten ligger en perlerække af smukke og hyggelige købstæder. Midt på Fyn ligger den store købstad Odense, hvis gamle bydel er bevaret og restaureret, så den fremstår næsten som på eventyrdigterens H.C. Andersens tid. De gamle byer Faaborg, Svendborg, Rudkøbing og Ærøskøbing bærer stadig præg af søhandel og skibsfart. Lundeborg på Sydøstfyn, den smukke skipperby Troense på Tåsinge og Marstal på Ærø er også en rejse værd.

Det fynske landskab

Rundt langs kysten ligger en perlerække af smukke og hyggelige købstæder. Midt på Fyn ligger den store købstad Odense, hvis gamle bydel er bevaret og restaureret, så den fremstår næsten som på eventyrdigterens H.C. Andersens tid. De gamle byer Faaborg, Svendborg, Rudkøbing og Ærøskøbing bærer stadig præg af søhandel og skibsfart. Lundeborg på Sydøstfyn, den smukke skipperby Troense på Tåsinge og Marstal på Ærø er også en rejse værd.

Historiske minder
Sporene efter de første fynboer findes også i rigt mål i form af stendysser og jættestuer, og et par af dem, kan du gå på opdagelse i på egen hånd. Det er bl.a. Mårhøj Gravhøj på Hindsholm og Hulbjerg Jættestue på Sydlangeland. Du kan finde en usædvanlig stor bronzealderhøj ved Lusehøj ved Voldtofte. En af de helst store historiske oplevelser på Fyn er Danmarks eneste skibsgrav fra vikingetiden, som du kan se på Vikingemuseet Ladby. På Nordfyn ligger Glavendrup-skibssætningen, der har en stor runesten som stævn.

Åbne herregårde
På Fyn ligger herregårdene tættere end i nogen anden landsdel. Der findes omkring 125 hovedgårde på Fyn, og omkring 30 af dem er åbne for besøg. Nogle herregårde har været kongsgårde, mens andre har været klostre. De ofte imponerende bygningsanlæg sætter deres præg på det fynske landskab, og flere af dem har både smukke parker og interessante samlinger. Det gælder især Egeskov Slot, Krengerup, Valdemars Slot og Broholm.

 

Begynd dit eget fynske eventyr og tag på ferie på Fyn og oplev Morten Kochs ikoniske og idylliske film komme til live for øjnene af dig eller besøg de mange smukke herregårde.

 

Se udvalget af campingpladser på Fyn og øerne

Fåborg Kirke og stokroser på Fyn

Foto: © Michael Fiukowski & Sarah Moritz

Par på færge i det Sydfynske øhav.

Foto: Niclas Jessen

Friske råvarer i vejbod på Fyn

Foto: ©Daniel Villadsen Destination Fyn

Fyn ER virkelig fin

10 oplevelser på Fyn og øerne

  • Cykeltur på Hindsholm, fra Kerteminde til Fyns Hoved
  • Vandretur fra Ebbevej og på sandtange til Æbelø
  • Badeferie på Hasmark Strand, måske Fyns bedste sandstrand
  • Hesteridning på den 75 km lange Riderute Sydfyn
  • Vandretur på Øhavstien omkring det sydfynske øhav
  • Lystfiskeri efter havørreder ved Helnæs
  • Mountainbiketur i Svanninge Bakker
  • Børnevenlig cykeltur på Ærø
  • Tur i havkajak eller smakkejolle fra Strynø
  • Vrag- og naturdykning i det sydfynske øhav

 

Find flere informationer om Fyn og øerne

Planlæg ferien med unikke oplevelser

Tag på åfart på Odense å eller hvad med en guidet cykeltur på Tåsinge?

Noget af det, der gør ferien helt speciel, er de oplevelser, der skiller sig ud og bliver til ferieminder. I samarbejde med GoTour har vi gjort det let for dig at finde, planlægge og booke en række unikke og anderledes ferieoplevelser, der hvor du skal hen.

Gå på opdagelse i de udvalgte oplevelser og planlæg en ferie, du aldrig glemmer.

Find campingpladser på Fyn og øerne

Se alle resultater

Find oplevelser og attraktioner på Fyn og øerne

;