Nab Strand Camping
Åbningsperiode: 30.04.2026 - 04.09.2026
Det smukkeste fristed ved Faaborg med en af Sydfyns bedste udsigter
Her bor du direkte ved Det Sydfynske Øhav omgivet af hav, natur og fredelige omgivelser. Fra campingpladsen, terrassen og mange af pladserne kan du nyde den fantastiske panoramaudsigt over øhavet, hvor de små øer ligger som perler på en snor i horisonten.
Nab Strand Camping er et sted, hvor skuldrene sænker sig, og ferien får lov til at foregå i et roligt tempo. Mange af vores gæster vender tilbage år efter år for at nyde den særlige atmosfære, nærheden til naturen og den personlige stemning på pladsen.
Vi gør os umage med både de store og små detaljer, så vores gæster føler sig velkomne, godt tilpas og lidt forkælede under deres ophold. Pladsen er velholdt, omgivelserne indbydende, og vi lægger stor vægt på hygge.
Direkte adgang fra campingpladsen til stranden og Det Sydfynske Øhav
Fra campingpladsen er der direkte adgang til stranden og badebroen, hvor du kan tage en forfriskende dukkert eller blot nyde udsigten over vandet. Det er også muligt at leje kajakker og opleve det smukke øhav fra vandsiden.
Tæt på natur, vandring og cykeloplevelser på Sydfyn
Nab Strand Camping er et perfekt udgangspunkt for oplevelser på Sydfyn. Her finder du nogle af Danmarks smukkeste vandre- og cykelruter lige i nærheden.
I området kan du blandt andet opleve:
- Faaborgs hyggelige bymidte med butikker, caféer og havnemiljø
- Færger til Lyø, Avernakø, Bjørnø og Ærø
- De Sydfynske Alper og Bjergturen på cykel
- Svanninge Bakker og Øhavsstien
- Børnevenlige strande og smukke kyststrækninger
- Maritime oplevelser og hyggelige havnemiljøer
Moderne faciliteter i campingpladsens hyggelige rammer
Campingpladsens servicebygning er centralt placeret og fremstår moderne, ren og velholdt.
Fælleskøkkenet fungerer som et naturligt samlingspunkt, hvor gæster kan mødes over en kop kaffe og nyde udsigten fra terrassen. Her kan du blandt andet låne service, gryder og pander, og børnene kan hygge sig med LEGO.
På pladsen finder du desuden:
- Autocamperpladser
- Køleskab og fryser
- Vaskemaskine og tørretumbler
- Hjertestarter
- Hunde er velkomne (maks. 2 pr. enhed)
- Bænke med udsigt rundt omkring på pladsen
Hytter med toilet, terrasse og havudsigt
Ønsker du lidt ekstra komfort, tilbyder vi to moderne og hyggeligt indrettede hytter på 25 m² med overdækket terrasse og skøn udsigt over havet.
Hytterne har plads til op til 5 personer og indeholder:
- Toilet med håndvask
- Soveværelse med dobbeltseng og køjesenge
- Opholdsrum med spiseplads og sovesofa
- Køkkenniche med køleskab
Velkommen til Nab Strand Camping
Uanset om du drømmer om afslappende dage ved vandet, aktive oplevelser i naturen eller hyggeligt samvær med familie og venner, finder du de dejligste rammer hos os.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en ferie med havudsigt, hygge og ægte sydfynsk feriestemning.
Udvalgte faciliteter
-
Luksushytte -
Fyn og øerne -
0 - 150 pladser -
Legeplads -
Autocamperpladser -
Komfortplads (afløb og vand) -
Tømning af gråvand og toilet -
Cykler/MTB udlejning -
Cykelruter (< 5 Km) -
Vandre- og løberuter (< 5 Km)