Camping med fiskestang i hånden og ro i sindet

Pak fiskestangen, snøren og krogen, og drag af sted på fiskeferie i Danmark, hvor du kan opleve landets bedste fiskesøer og smukke omgivelser. Hos DK-CAMP finder du mere end 70 selvstændige campingpladser, der ligger tæt på hav, vandløb og fiskesøer i Danmark. Her kan du fordybe dig i naturen, hvor det eneste du skal fokusere på, er det næste kast i vandet.

På mange af DK-CAMP's campingpladser finder du faciliteter, der gør din fiskeferie endnu bedre. Flere steder er der fiskerensefaciliteter, så du nemt kan ordne dagens fangst. Er du på udkig efter Put & Take-søer eller fiskeri i danske søer med rig mulighed for at fange både gedder, ørreder og karper, er DK-CAMP pladser et oplagt valg. For den ultimative fiskeoplevelse kan du også vælge en campingplads med fiskesø og overnatningsmuligheder lige ved vandkanten.

Book din fiskeferie nu

Fiskeri ved Hygge Lake

Foto: Hygge Lake

Fiskefaciliteter ved Camping Vesterhav

Foto: Camping Vesterhav

Fiskelykke er ferielykke
Fiskeri ved Langå Camping

Foto: Langå Camping

Hvorfor kombinere camping og lystfiskeri?

Camping giver friheden til at bo tæt på fiskevandet, midt i naturen. Du kan starte dagen tidligt ved åen, tage en pause til frokost på pladsen og slutte aftenen foran bålet. På disse campingpladser finder du praktiske faciliteter så som fiskerenseplads og fryser, så du kan ordne fangsten med det samme.

Samtidig er camping ideelt for hele familien: Mens du fisker, kan andre nyde legepladser, badeture, cykelture og hyggelige stunder i naturen.

Fællesskab på et helt nyt niveau

Når dagens fiskeri har nået sin ende, og du er vendt tilbage til campingpladsen, kan du opleve den helt unikke stemning, der findes i alle kroge af campingpladsen.

Her finder du både ligesindede og anderledes gæster, med et fællesskab hvor alle er velkomne!

Måske du endda finder din nye sidemakker til næste dags fiskeri blandt de andre gæster.

Book din fiskeferie nu

Find campingpladser nær fiskevand

Se alle resultater

Søer og Put & Take

I hele Danmark finder du Put & Take-søer, hvor du især kan fange ørred. Det er et oplagt sted for både nybegyndere og familier, da chancen for fangst er stor, og stemningen omkring søen hyggelig. Mange campingpladser ligger tæt på disse søer.

Åer og vandløb

Flere steder i Jylland – især i Vest- og Sydjylland – er der gode muligheder for at fange laks og havørred i åerne. I mindre vandløb og å-systemer kan du også møde stalling og bækørred, som giver en helt særlig oplevelse med let grej.

Kyst og fjorde

Langs de danske kyster, særligt i Østjylland, på Fyn og Sjælland, er havørred en populær fangst. Om foråret kommer hornfisken i store stimer tæt på land, og den er både sjov og nem at fange - perfekt til børn og begyndere. I fjorde som Limfjorden og Isefjorden er fiskeriet varieret og nemt tilgængeligt.

Havfiskeri

Fra flere havne, bl.a. i Nordjylland og på Sjælland, kan du tage på havture og fiske efter torsk, makrel, fladfisk og endda sild i sæsonen. Det er en oplevelse med masser af action og mulighed for at få mange fisk med hjem.

Fiskeri i de kolde måneder

Vidste du at nogle campingpladser også holder åbent i efterårs- og vintersæsonen? Efterår og vinter byder ikke kun på hyggelige stunder foran bålet – men også på noget af årets mest spændende fiskeri.

Når temperaturen falder, bliver rovfiskene ekstra aktive, og du har chancen for at lande store og stærke fangster.

Samtidig giver campingpladserne varme, hygge og komfort efter en dag ved vandet.

Find efterårs og vintercamping her

Find campingpladser med vinteråbent

Se alle resultater
Drømmer du om den perfekte fiskeferie?

Kast snøren ud efter din næste ferieoplevelse og book en plads hos DK-CAMP – Danmarks største bookingportal for camping. Her finder du lystfiskervenlige campingpladser i hele landet, tæt på fiskevandet og med de faciliteter, du har brug for. Fang både store fisk og store oplevelser – start din fiskeferie her.

FAQ: Alt du skal vide om fiskeferie og camping

Er der campingpladser åbne i efterår og vinter?

Ja, flere DK-CAMP pladser holder åbent året rundt, så du kan kombinere hyggeligt campingliv med vinter- og efterårsfiskeri.

Kan man tage familien med på en fiskeferie?

Selvfølgelig! Campingpladserne tilbyder masser af aktiviteter for børn og voksne, der ikke fisker. Det kan være legepladser, bademuligheder, cykelture og naturoplevelser – så hele familien får en god ferie.

Hvad kan jeg fange i Danmark?

Danmark byder på et rigt lystfiskeri med muligheder året rundt – men arterne varierer efter sæson og fiskeplads.

I søer og åer kan du fiske efter gedde, aborre, suder og karpe. Gedden har fredning i foråret, men resten af året er den en populær rovfisk, mens aborren og suderen især fanges i sommermånederne.

Langs kysterne og fjordene er havørred en af de mest eftertragtede arter – især kendt fra Limfjorden, Fyn, Sjælland og Bornholm. Om foråret kommer de sjove hornfisk i store stimer tæt på land, hvilket gør dem lette at fange for hele familien.

I sommermånederne kan du opleve masser af action med makrel fiskeri, særligt ved moler og havne. Samtidig byder både kyst og hav på gode muligheder for torskefiskeri, samt fladfisk som rødspætter og skrubber, der kan fanges næsten året rundt.

Kort sagt: Uanset om du vælger sø, å, fjord eller hav, er der altid gode chancer for fangst i Danmark – blot varierer fiskene med årstiden.

Har man brug for fisketegn i Danmark?

Ja, alle mellem 18 og 65 år skal have statsligt fisketegn for at fiske i danske farvande, søer og åer (med få undtagelser som Put & Take-søer).

Skal man have fisketegn for at fiske i en Put & Take sø?

Nej, du skal som udgangspunkt ikke have fisketegn for at fiske i en Put & Take-sø, da disse er privatejede, og man i stedet betaler for et dagskort eller timelang adgang direkte ved søen. Du skal dog altid selv indhente de specifikke regler hos den enkelte Put & Take-sø, da der kan være særlige lokale regler for fiskeri og genudsætning. 

Hvilke faciliteter er der for lystfiskere på campingpladserne?

For at gøre det nemt har vi udvalgt pladser, der er særligt velegnede til lystfiskere. Her bor du altid tæt på fiskevandet og har adgang til både fiskerenseplads og fryser.

Hvilke typer overnatning findes der på campingpladserne?

På campingpladserne kan du vælge den overnatningsform, der passer bedst til dig – hvad enten det er telt, campingvogn, autocamper, værelse eller hytte. Mulighederne varierer fra plads til plads, men fælles for dem er, at du bor tæt på naturen og har et godt udgangspunkt for fiskeriet.

Hvordan kommer man i gang med at fiske som begynder?

Det er heldigvis nemt at komme i gang. Start med en simpel fiskestang, lidt basisgrej og et gyldigt fisketegn, som alle voksne skal have i Danmark. Mange vælger at prøve kræfter i en Put & Take-sø, hvor der er gode chancer for fangst og en hyggelig atmosfære for både børn og voksne. Du behøver ikke det dyreste udstyr – en begynderstang, kroge, line og agn er nok til at komme i gang. Vigtigst af alt er tålmodighed og lysten til at nyde naturen.