Overnatning langs Øhavsstien

Leder du efter overnatning langs Øhavsstien?

Øhavsstien snor sig gennem kystlandskaber og mellem øerne i Det Sydfynske Øhav. Undervejs finder du DK-CAMP campingpladser langs ruten, hvor du kan overnatte og lade op mellem etaperne. 

På DK-CAMPs bookingportal får du et godt overblik over campingpladser langs eller tæt på Øhavsstien. Her kan du finde overnatning, der passer til dine behov, og planlægge turen i et tempo, der giver plads til både oplevelser og afslapning.

Vandring langs kyst og øer

Øhavsstien fører dig gennem landskaber på Sydfyn, hvor havet er en central del af oplevelsen. Ruten binder kyststrækninger, skove og små havnebyer sammen med udsigt over øerne i Det Sydfynske Øhav. 

Vandreruten er cirka 220 km lang og opdelt i flere etaper, som kan vandres samlet eller hver for sig. Vil du læse mere om ruten Øhavsstien, kan du finde yderligere information her: Visitfyn.dk

Illustreret kort over Øhavsstien, der viser vandreruten rundt i det Sydfynske Øhav med teltpladser og havområder markeret.
Tre vandrere holder pause under et træ ved vandet på Øhavsstien og spiser mad fra deres rygsække i sommersolen.

Foto: Mads Bordinggaard

En solovandrer går ad en snoet grusvej gennem åbne marker på Øhavsstien under en skyet himmel.

Foto: Luyuxi

Natur, hav og vandring

Overnatning tæt på Øhavsstien

Når du planlægger en vandretur på Øhavsstien, er det en fordel at tænke overnatning ind i etaper, som matcher antallet af feriedage og vandreform. Kortet over Øhavsstien viser, hvor DK-CAMP campingpladserne ligger langs ruten, så du nemt kan planlægge overnatning undervejs.

Ved at vælge campingpladser i nærheden af ruten sparer du både tid og energi, som kan bruges på Øhavsstien istedet for lange afstikkere.

Forskellige overnatningsformer

En vandretur langs Øhavsstien handler i høj grad om at være tæt på naturen. Derfor vælger mange at overnatte på campingpladser, hvor de kan forblive i landskabet – også når vandredagen slutter.

På DK-CAMP campingpladserne finder du flere overnatningsmuligheder. Du kan slå telt op eller overnatte i hytter, shelters eller opslåede telte med faste senge. Muligheder og faciliteter varierer fra plads til plads, men du kan nemt få overblik her på portalen.

Find campingpladser langs Øhavsstien

Desværre ingen resultater

Leder du stadig efter en campingplads, der matcher dine feriedrømme? Så tag et kig på det store udvalg af DK-CAMP campingpladser i hele Danmark her.

Der er cirka 200 DK-CAMP campingpladser at vælge imellem.

Gør overnatningen til en del af oplevelsen

Efter en dag på Øhavsstien er det oplagt at restituere og overnatte i nærheden, tæt på vandet og naturen, hvor du kan koble af, nyde omgivelserne og samle energi til næste etape.

På DK-CAMP campingpladserne er stemningen afslappet og uformel. Her er det naturligt at ankomme direkte fra ruten og nyde resten af aftenen i rolige omgivelser. Og hvem ved, måske får du en hyggelig snak med andre vandrere eller campingværten, som kan anbefale dig gode oplevelser langs resten af ruten.

Ofte stillede spørgsmål om overnatning langs Øhavsstien

Hvorfor vælge camping som overnatning?

På en campingplads er stemningen hyggelig og uformel, og du kan komme som du er, med vandretøj og -støvler. Her finder du også mulighed for at lade telefonen, få et tiltrængt bad og og benytte dig af fælleskøkken, opholdsarealer mv. En del campingpladser giver dig også mulighed for at proviantere og vaske tøj.

Hvordan planlægger man overnatning langs Øhavsstien?

Mange planlægger deres overnatning ud fra de etaper, de ønsker at vandre. Med campingpladser langs eller tæt på ruten kan du tilpasse vandreturen til dit tempo og behov.

Kan man have hund med langs Øhavsstien?

Hunde er velkomne på alle DK-CAMP campingpladser langs Øhavsstien. Regler og eventuelle gebyrer varierer dog fra plads til plads, og der kan være begrænsninger ift. at medbringe husdyr i hytter, opstillede telte mv.

Skal man booke på forhånd?

Det anbefales at booke overnatning i god tid – især i sommerperioden. Rejser du med telt, kan campingpladserne dog ofte finde en plads til dig, afhængigt af belægningen. Der kan dog være fuldt optaget i skoleferie og ved særlige arrangementer som f.eks. store koncerter, festivaler og andre events i nærheden.

Hvilke overnatningsmuligheder findes på camping langs Øhavsstien?

På campingpladserne i nærheden af Øhavsstien kan du overnatte i dit eget telt eller booke dig ind i hytter, shelters eller opstillede glampingtelte eller safaritelte med faste senge. Udvalget af overnatningstyper varierer fra campingplads til campingplads, som du kan se nærmere på, her på siden.

Hvor lang er Øhavsstien?

Øhavsstien er cirka 220 km lang og opdelt i flere etaper, som kan vandres samlet eller opdeles i kortere strækninger.

Typiske forløb: 

  • Weekendtur: 1-2 overnatninger
  • Kort vandreferie: 3-5 overnatninger 
  • Hele Øhavsstien: 8-12 overnatninger

En vandrerute med skønne oplevelser undervejs

På Øhavsstien er pauserne også en vigtig del af oplevelsen. De mange udsigter over havet, færgeruterne mellem øerne og de charmerende lokalsamfund langs Øhavsstien inviterer naturligt til pauser undervejs.

Med flere overnatningsmuligheder undervejs, kan du tilpasse etaperne løbende. Det giver frihed til at ændre planerne, hvis vejret skifter, eller hvis du ønsker at blive lidt længere et sted.

Oplevelser undervejs på Øhavsstien

Øhavsstien fører dig gennem nogle af Sydfyns mest oplevelsesrige områder. Undervejs passerer du blandt andet Faaborg med sine historiske gader og Faaborg Museum, det hyggelige havnemiljø i Faldsled samt Valdemars Slot på Tåsinge.

Ruten går også gennem de bakkede landskaber i Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge – også kendt som De Fynske Alper – og flere steder åbner udsigten sig mod øerne i Det Sydfynske Øhav.

Klar til at opleve Øhavsstien?

Book overnatning langs Øhavsstien via DK-CAMP portalen og find de campingpladser, der passer til dine behov og vandreplaner. Når overnatningen er planlagt, kan du koncentrere dig om at nyde vandreturen og oplevelserne på Sydfyn og i Det Sydfynske Øhav.