Campingpladser med miljøcertificeringer og mærkeordninger
Har miljøhensyn betydning for dit valg af campingplads? En certificering kan hjælpe dig med at se, hvilke konkrete krav campingpladsen er vurderet efter.
Et miljømærke er nemlig mere end et logo. Bag en certificeringsordning ligger kriterier, som campingpladsen skal opfylde for at kunne bruge mærket.
Her kan du blive klogere på nogle af de certificeringer, du kan møde på danske campingpladser – og finde campingpladser, der har dem.
Find certificerede campingpladser
Nedenfor kan du gå på opdagelse blandt DK-CAMP pladser med miljøcertificeringer og se, hvilken ordning den enkelte campingplads er certificeret efter.
Brug oplysningerne som en del af dit valg – sammen med beliggenhed, faciliteter og alt det andet, der betyder noget for din ferie.
To miljøcertificeringer, du kan møde på campingpladser
På danske campingpladser kan du blandt andet møde EU Ecolabel og Green Camping.
Begge ordninger stiller konkrete krav, som campingpladsen skal leve op til for at kunne opnå og beholde certificeringen. Kravene kan blandt andet omhandle energi, vand, affald, drift og dokumentation.
Vil du vide, hvad mærkerne konkret dækker over, kan du læse mere om de to ordninger her:
EU Ecolabel
EU Ecolabel – også kendt som EU-Blomsten – er EU’s officielle miljømærke.
For at få mærket skal campingpladsen leve op til en række konkrete krav til blandt andet energi, vand, affald og den daglige drift.
Campingpladsen skal kunne dokumentere sit arbejde, og en uafhængig tredjepart kontrollerer, at kravene er opfyldt.
For dig som gæst gør mærket det lettere at se, at campingpladsen arbejder efter faste og dokumenterede miljøkrav.
Green Camping
Green Camping er et miljømærke udviklet af Horesta, som henvender sig til campingpladser i Danmark, der arbejder målrettet med miljøhensyn.
Campingpladser med Green Camping-mærket forpligter sig til en række krav, dokumentation samt godkendelse af tredje part. Green Camping har fokus på at indarbejde miljøhensyn i campingoplevelsen, så gæsterne kan nyde naturen på en ansvarsfuld måde.
For dig som gæst gør Green Camping det lettere at se, at campingpladsen arbejder systematisk med miljøhensyn og bliver vurderet efter faste kriterier.
Greenstay
Miljøordningen Greenstay hjælper campingpladser og lignende virksomheder med at arbejde struktureret med konkrete områder som energi, vand, affald, ressourceforbrug og naturhensyn. Campingpladserne arbejder med fastlagte kriterier og synliggør de tiltag, de har gennemført.
FN’s verdensmål bruges som inspiration og referenceramme for ordningens temaer.
Vil du vide, hvad du selv skal kigge efter?
Miljøhensyn handler ikke kun om mærker og certificeringer. Det handler også om at kunne se bag de store ord og finde ud af, hvad campingpladsen faktisk tilbyder.
I vores guide får du hjælp til, hvad du kan kigge efter, hvilke spørgsmål du kan stille – og fem enkle vaner, du selv kan tage med på campingferien.
Få gode råd til at tage hensyn til miljøet på campingferien