Campinghytter på Djursland

Pak feriestemningen og ryk ind i en hyggelig campinghytte på Djursland. Her er der aldrig langt til strand, skøn natur og nye oplevelser – fra Mols Bjerges bakkede landskab til hyggelige kystbyer og sjove familieattraktioner. Med en feriehytte som base får I friheden til at fylde dagene med lige præcis det, I har lyst til.

Find campinghytten til din ferie

Find campingpladser med feriehytter på Djursland

Hytteferie på Djursland

Drømmer I om en hytteferie på Djursland med natur og oplevelser lige uden for døren? Her finder I campinghytter til mange slags ferier – fra den enkle hytte med ægte campingstemning til den komfortable luksushytte med eget køkken, bad og toilet. Så uanset om turen går til Djursland for første eller tiende gang, er der gode muligheder for at finde en hytte, der passer til jer. Er I i tvivl om hyttetypen, kan I læse mere om de forskellige campinghytter her:

Tag på hytteferie og oplev Djursland

Er I til dejlige strande, hyggelige kystbyer og natur, der indbyder til eventyr? På Djursland kan I kombinere afslappende feriedage med masser af oplevelser – både langs kysten og inde i landet. Her venter alt fra bakkede landskaber og skove til små bugter og udsigtspunkter.

Tag f.eks. en tur til Ebeltoft, hvor brostensbelagte gader, gamle huse og havnemiljø skaber ægte feriestemning. Naturen omkring Mols Bjerge er oplagt til både vandre- og cykelture, mens Grenaa og kysten mod Kattegat byder på brede strande og maritime oplevelser.

Er I på hytteferie med børn, byder Djursland på masser af oplevelser for hele familien. I kan f.eks. finde en hytte nær Djurs Sommerland og kombinere campingferien med en sjov dag i forlystelsesparken. Ree Park Safari og Kattegatcentret er også oplagte mål for en familieudflugt – så der er noget for både små og store feriegæster.

Par vandre på Mols Bjerge

Foto: Jakob Vingtoft

Gå på opdagelse i Djurslands oplevelser

En af de helt særlige naturoplevelser på Djursland er Mols Bjerge. Her kan I snøre vandreskoene og gå på opdagelse i det kuperede istidslandskab med bakker, skove og flotte udsigter over Djursland og kysten. Området byder på vandreruter for både korte og længere ture, så hele familien kan være med.

Kombiner en tur i Mols Bjerge med en ferie i en campinghytte, og få natur og oplevelser lige uden for døren. Se flere muligheder for oplevelser på Djursland her:

Find din campinghytte på Djursland

Din hytteferie på Djursland er så tæt på! Hop ind på søg og book-siden og sæt flueben i de filtre, der giver bedst mening for dig. Så er der ikke mange klik til at få booket din overnatning på Djursland, rig på oplevelser, hygge og nærvær sammen med dine nærmeste på en campingplads.

Find din feriehytte og book her