Vil du have en praktikplads, hvor du får lov at prøve en masse forskelligt og bliver en del af et fedt team?

DK-CAMP er en forening med fokus på markedsføring på vegne af 200 danske campingpladser.

I din praktikperiode bliver du en del af et knalddygtigt marketingteam i Vejle, som løfter mange opgaver in-house. Du kan f.eks. få lov til at hjælpe med at inspirere potentielle feriegæster til campingferier via:

  • Instagram opslag og stories
  • Facebook opslag, kampagner og konkurrencer
  • vores nye Umbraco-site fyldt med lækker content og misundelsesværdigt meget trafik
  • e-mail markedsføring via ActiveCampaign til titusindvis af modtagere
  • feriemessen Ferie for Alle i Herning i februar 2022

Vi arbejder også på et spændende projekt vedr. et online bookingsystem, som du kan få lov at følge...

- Og så skal vi ud at besøge en masse campingpladser i Danmark og høre, hvordan vi kan hjælpe dem med markedsføringen af deres pladser på individuelt plan.

Som du nok kan fornemme, har vi masser af ting, som du kan hjælpe os med og lære af:-)

Vi søger praktikanter inden for multimediedesign, markedsføringsøkonom, serviceøkonom, Pba i digital konceptudvikling, webudvikling eller e-handel.

Det bliver med garanti et fedt praktikophold: Vi har selv været marketingpraktikanter og ved godt, hvad der skal til, for at det bliver en spændende og lærerig tid.

Send ansøgning og cv til pia@dk-camp.dk og fortæl os, hvad du er bedst til og synes er allermest spændende. Så ser vi, om ikke vi kan matche.

Har du spørgsmål, så ring til Pia Erritsø Christiansen på tlf. 6620 2960.