Vilkår for anvendelse af DK-CAMP’s hjemmeside og bookingportal 

1. Introduktion 

Disse vilkår gælder for brugen af DK-CAMP’s hjemmeside bookingportal, hvor du som bruger kan finde og booke ophold på danske campingpladser. Ved at foretage en booking via portalen, accepterer du disse vilkår. 

2. Aftalepart 

Aftaleparten i enhver booking, som indgås via DK-CAMP’s hjemmeside, er den specifikke campingplads, du har valgt. Aftaleparten ved køb af DK-CAMP gavekort er dog DK-CAMP. 

3. Formidling af aftaler 

DK-CAMP fungerer udelukkende som formidler af kontakt og aftaler mellem dig og den enkelte campingplads.  

4. Betaling og transaktioner 

Betalingen for ophold foretages direkte fra dig til campingpladsen. DK-CAMP modtager ikke betalingen og har derfor intet ansvar for betalingshåndtering, kvitteringer eller tilbagebetalinger. Disse forhold reguleres alene mellem dig og campingpladsen. 

Betalingen for gavekort foretages dog direkte fra dig til DK-CAMP. 

5. Priser og tilbud 

Det er den enkelte campingplads, der fastsætter priser og opretter tilbud via DK-CAMP portalen. DK-CAMP hverken fastsætter, ændrer eller garanterer for prisoplysninger eller tilbudsindhold. 

6. Handelsbetingelser 

Det er den enkelte campingplads, der fastsætter handelsbetingelser for de bookinger, du foretager på DK-CAMP portalen, herunder regler for afbestilling mv. 

7. Ansvarsfraskrivelse 

DK-CAMP kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i oplysningerne på hjemmesiden og portalen, herunder tilgængelighed, priser, tilbud eller faciliteter, da disse data oprettes og vedligeholdes af campingpladserne selv. Eventuelle klager eller tvister vedrørende ophold, service eller betaling skal rettes direkte til den campingplads, du har booket hos.  

DK-CAMP er dog ansvarlig for salg af DK-CAMP gavekort. 

8. Ændringer af vilkår 

DK-CAMP forbeholder sig retten til at opdatere disse vilkår. Det er dit ansvar som bruger at holde dig opdateret med de gældende vilkår ved booking. 

9. Databeskyttelse 

Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine data, i vores privatlivspolitik.