STÆRKE fordele med fælles indkøbsaftaler
Som medlem af DK-CAMP får du adgang til markante besparelser gennem fælles indkøbsaftaler. Når omkring 200 campingpladser står sammen, opnår vi aftaler, der giver dig nogle af markedets mest fordelagtige priser – uanset størrelsen på din campingplads.
DK-CAMP har indgået mere end 100 indkøbsaftaler med leverandører, der er relevante for campingpladsernes daglige drift. Det gælder blandt andet indkøb af is, øl og vand, betalingsløsninger og kortindløsning, maling, rengøringsprodukter, byggematerialer, catering, VVS- og el-produkter – og meget mere.
Aftalerne er forhandlet på plads, så du sparer både tid og penge, uden selv at skulle bruge ressourcer på forhandling og leverandørsøgning. Priserne gælder for alle medlemmer – uanset om du driver en stor eller lille campingplads.
Alle indkøbsaftaler er samlet ét sted på DK-CAMPs intranet, som du får fuld adgang til, når du bliver medlem. Her har du altid overblik over aktuelle aftaler og kan nemt finde de løsninger, der passer bedst til din campingplads.
"Når vi skal gøre indkøb på campingpladsen, tjekker vi altid DK-CAMPs indkøbsaftaler. Vi bruger en del af aftalerne fast, og det sparer os mange penge”.
Dorthe og René
Horsens City Camping
"Det kontingent, jeg betaler til DK-CAMP er fint. Kontingentet
kan jeg alene tjene hjem på leverandørrabatter."
Mette
Skovly Camping
Oplev Danmarks største leverandørmesse for campingpladser
Hvert år i november inviterer DK-CAMP til Danmarks måske største leverandørmesse målrettet danske campingpladser. Her kan du møde mere end 70 specialiserede leverandører, som præsenterer produkter, løsninger og services til drift, udvikling og optimering af din campingplads.
Som lejrchef eller forpagter får du mulighed for at møde leverandørerne ansigt til ansigt, hente inspiration, stille spørgsmål og finde nye løsninger til hverdagen på din campingplads – alt samlet på én dag.
Leverandørmessen afholdes hvert år i november i DGI-Huset Vejle og er et fast samlingspunkt for campingbranchen.
Vi er klar til at hjælpe dig
Kontakt os på 75 71 29 60 eller info@dk-camp.dk.