Vil du have masser af erfaring med content creation i din praktik?

  • Elsker du at producere content, der fanger målgruppens opmærksomhed online?
  • Drømmer du om at lære, hvordan man planlægger og koordinerer content og messer?

Så er her en oplagt mulighed for at slå dig løs og byde ind med nye, kreative ideer til DK-CAMPs content på bl.a. Tiktok og Instagram. Du får også mulighed for at prøve kræfter med content på vores hjemmeside og bookingportal, og at lave content på Ferie for Alle-messen i februar 2027.

Bliv en del af marketingteamet og få masser af praktisk erfaring

Digital content er en vigtig del af vores markedsføringsindsats, og i din praktik vil du opnå masser af praktisk erfaring: Fra ideudvikling og produktion, til planlægning og opfølgning.

Derudover får du en grundig intro til, hvordan vi arbejder med:

  • Strategi, kernefortælling og planlægning
  • Målgrupper, medievalg og tone-of-voice
  • Kunderejsen for camping, glamping og hytteferie

I din praktik får du selvstændige opgaver og bliver samtidig en del af et knalddygtigt marketingteam, som er klar på oplæring, løbende sparring og at inddrage dig i dine interesser: F.eks. SEO/GEO, SEM, analyser og datadrevet markedsføring.

Hvad siger tidligere praktikanter?

Mette, praktikant i foråret 2025:

Som praktikant hos DK-CAMP bliver du en del af teamet og får frihed under ansvar til at håndtere opgaver på egen hånd. 
Det har været både lærerigt og spændende at få lov til at prøve kræfter med mange forskellige ting og vokse i processen.

Hvem er du?

Din studieretning er ikke så afgørende. Det er til gengæld vigtigt, at du er god til at formidle budskaber på dansk i øjenhøjde med modtagerne. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til Canva og AI.

Ønskescenariet er en studerende med masser af gåpåmod og lyst til at lære, udvikle og udforske i fællesskab med resten af marketingteamet. Din arbejdsplads bliver i Vejle Syd, tæt på E45-afkørsel og busser. Du får mulighed for to hjemmearbejdsage om ugen.

Send din ansøgning og dit cv til Pia Erritsø Christiansen på pia@dk-camp.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvem er DK-CAMP?

DK-CAMP er en frivillig forening, som markedsfører camping-, glamping- og hytteferie på vegne af ca. 175 danske campingpladser. Markedsføringen foregår primært online, og vi driver bl.a. Danmarks største bookingportal for campingpladser.

Se praktikopslag som pdf

Video Cover

Se en kort video om praktikophold hos DK-CAMP