Velkommen til DK‑CAMP
DK-CAMP er Danmarks største portal for campingpladser. Her kan du gå på oplevelse i over 200 selvstændige danske campingpladser, som er fordelt rundt omkring i Danmark.
Book din campingferie direkte hos os.
Camping i Danmark har alt det, som ferie handler om: Her er der plads til at være sammen med dem, du holder af. Tid til at trække vejret helt ned i maven, og frihed til at nyde campinglivet på din måde. Campingpladserne tilbyder et væld af feriemuligheder.
Søg dig frem og find nøjagtig den campingplads, der lever op til dine feriedrømme.
Campingferie i Danmark starter her
Nyhed
Vi har lavet Danmarks første online bookingportal til de danske campingpladser. Du kan nu booke din campingferie direkte her på siden.
Bookingportalen er med til at give dig et overblik over priser og ledige pladser, hytter, glampingtelte mm. Vælg periode og ferietype, og book din campingferie allerede i dag.
Glamping
Glamping er til dig, der drømmer om at komme ud i naturen, vågne til lyden af fuglefløjt og mærke solens stråler gennem teltdugen, gå på opdagelse i den danske natur og udforske stier og vandløb i området. Alt det kan du få, uden at undvære en blød seng at sove i med dyner og puder, som du kender det fra dit eget hjem.
Miniferie
Tag forskud på sommerens glæder med en miniferie.
I den kommende tid rammer vi ind i de mange helligdage, der minder os om, at sommeren er på vej. Store bededag, Kristi himmelfartsdag og Pinse er alle sammen helligdage i forlængelse af weekender. Derfor er det oplagt at booke en miniferie på camping i netop disse dage.
Ferie i Danmark starter her
Inspiration til din næste miniferie
Ferie for to
I en travl hverdag med arbejde, to do-lister og måske også børn, der skal have madpakker med, kan det være svært at finde tid og overskud til at pleje parforholdet. Men nogle gange er det godt at trække stikket sammen. Tage væk hjemmefra. Lægge mobilen på hylden og nyde nogle dage, hvor der er tid til at holde i hånd. Tid til at tale sammen om andet end logistik og madplaner. Og tid til at bare at være to.
Wellnessophold
For nogle er wellness lig med afslapning, ro og tid til at være i naturen. For andre er wellness forbundet med luksus og lange bade i bobler. Og for andre igen er wellness indbegrebet af tid til at bruge sin krop aktivt, mærke pulsen og trække luften helt ned i lungerne. Definitionerne er mange og individuelle, men kendetegnende for dem alle er, at wellness handler om at gøre noget godt for sig selv.
Aktiv ferie
Hører du til dem, der foretrækker en aktiv ferie for at komme ned i gear? Overnat helt tæt på den smukke danske natur samtidig med, at du om dagen kan få pulsen op med en lang række aktiviteter. Nogle campingpladser har specialiseret sig i outdoor-aktiviteter og tilbyder en række forskellige muligheder. Mens andre campingpladser tilbyder enkelte aktiviteter som fx kano- eller kajaksejlads, ridning eller MTB-ruter.
Oplev Danmark
Ferie handler om at opleve sammen med dem, du holder af. Opleve nye egne eller steder. Opleve store attraktioner og små mirakler, der gør ferien til noget stort. Få inspiration til, hvordan og hvor du kan finde de oplevelser, der skal udforskes, når du tager på campingferie i Danmark i sensommeren og efteråret.
Tilmeld dig DK-CAMPs nyhedsbrev
Pust liv i dine feriedrømme. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration, tilbud og rabatter til en lang række attraktioner og oplevelser til ferien.