Campinghytter i Syd- og Sønderjylland

Overvejer du en hytteferie på en campingplads i Syd- og Sønderjylland? Så er du kommet til det rette sted.

DK-CAMP campingpladserne i Syddanmark tilbyder forskellige former for hytteudlejning, og der er helt sikkert også en campingplads, der passer til dig og dine. Er I f.eks. til vandaktiviteter med SUP boards eller elsker I at klappe dyr, så findes det på nogle af de sønderjyske campingpladser. Fælles for dem alle er, at hyggen er i højsædet og beliggenheden skøn.

Find campinghytten til din ferie

Campingpladser i Syd- og Sønderjylland

Se alle resultater

Skal du på hytteferie i Syd- eller Sønderjylland?

Om I er mange eller få: En hytteferie kan I altid tage på. Vælg imellem en luksushytte eller en simpel hytte. Der er frit valg på begge hylder, og du kan vælge lige præcis den hyttetype, der matcher dit behov. En ting er sikkert: Campinghytter kan altså noget helt særligt!

Hvis du vil vide mere om de forskellige typer af campinghytter, så kig med her:

Oplevelser på campingferie i Syd- og Sønderjylland

Syd- og Sønderjylland byder på massevis af oplevelser. Du kan soppe i vandkanten ved Vadehavet og finde østers til aftensmaden, eller opleve marsklandets rige fugle- og dyreliv. I kan også spise jer mæt i kage til et sønderjysk kaffebord, som traditionelt består af 14 (eller flere) forskellige kager: Minimum 7 bløde kager og 7 hårde kager.

Velbekomme!
Udsigt over klitterne ved Henne strand

Foto: Mette Johnsen

Oplevelser til din hytteferie

Er du historieinteresseret, er Sønderjylland et sandt eldorado. I kan f.eks. grave efter fossiler i Gram Lergrav ved museet Naturhistorie og Palæontologi. Eller tage til vikingemarked på Ribe Vikingcenter, hvor du kan prøve at skyde med bue og pil. Der er også smukke Christiansfeld, som er kendt for de søde honningkager og i øvrigt optræder på UNESCOs verdensarvsliste. I kan også tage forbi charmerende Tønder (hvor julen begynder). Eller Ribe, som er Danmarks ældste by og byder på alt fra domkirke til den gigantiske legepark Riplay. I efteråret og foråret kan du opleve sort sol, når stærene samlet i smukke formationer ved solopgang og solnedgang. Om sommeren er picnic på Skamlingsbanken og øhop særligt populært: Tag f.eks. en tur til Rømø, Mandø eller Fanø og send dragen til vejrs.
Kun jeres fantasi sætter grænserne - i grænselandet, tø hø...

Hytteferien er inden for rækkevidde

Oplev Syd- og Sønderjylland med en campinghytte som base. Har du besluttet, hvor I skal hen i Syd- og Sønderjylland? Så er næste skridt at finde den perfekte hytteferie. Den gode nyhed er, at den kun er få klik væk.

Søg og book en campinghytte lige efter dit hoved her