Lej en Hytte

Campinghytter udlejning
Campinghytter udlejning

På de fleste campingpladser kan man leje hytter, ganske let og komfortabelt. Hytten står parat når du ankommer til pladsen.

Husk altid at forespørge om hyttens indhold og antal sovepladser, da det er vigtig for at få en ferie der indfrier dine forventninger.

Lejeprisen varierer meget, afhængig af kategori og hvornår i sæsonen det er.
Uden for højsæsonen er det ofte muligt at leje hytter til fornuftige penge, så det er en god måde at se hjørner af Danmark.

I højsæsonen skal man være tidligt ude med reservationen, da det bliver mere og mere populært at leje campinghytter i sommerferien
Man skal være opmærksom på, at hytterne i højsæsonen primært lejes ud fra lørdag til lørdag, men ofte kan man også leje dem for et par dage ad gangen.
Spørg pladsen om du selv skal medbringe sengetøj og sengelinned. På mange campingpladser kan man leje sengetøj og sengelinned mod betaling.

Der er sat en standard for hytter, hvor hytterne er inddelt i 5 kategorier, og hvor kategori 5 er den bedste Man kan læse om kravene til de forskellige kategorier her

En 4-personers hytte i højsæsonen koster fra ca. kr. 3000,-/5000,- for en uge, og dagsprisen er ca. kr. 400,-/700,-.
Ønsker man en mere luksuriøs hytte med f.eks. eget bad og toilet, er prisen i højsæsonen ca. pr. uge kr. 4600,-/6.000,-.

I lavsæsonen er prisen ca. kr. 1500,-/3000,- og dagsprisen ca. kr. 250,-/500,- . For de bedre hytter med f.eks. eget bad og toilet er ugeprisen kr. 2800,-/4600,-

På alle DK-CAMPs pladsers hjemmesider er der et menupunkt ”Symboler”. Her kan man under oplysningssymboler se hvilken kategori hytter man kan leje på den enkelte plads.

Copyright © DK-CAMP 2012   |   Industrivej 5D   |   DK-7120 Vejle Ø   |   Telefon +45 7571 2962   |   Fax +45 7571 2966   |   info@dk-camp.dk
Hjælp os med feedback
Støder du på fejl eller besvær på DK-CAMPs portal, vil vi altid blive glade for forslag til forbedringer.
Tak!