Kommandørgårdens feriepark ligger på vadehavsøen Rømø mellem det skønne Vesterhav og Danmarks nye nationalpark Vadehavet. Fra pladsen kan man opleve solen stå op over Vadehavet, en skønnere start på ferien findes næppe. Restaurant, brasserie, cafeteria, opvarmet udendørs pool, indendørs pool, wellness og beautycenter, hotel, ferielejligheder, skønne hytter og ikke mindst Rømø Legeog Hesteland samt Rømø Islændercenter. En unik familiepark for hele familien, bygget i romantiske røde Rømø-huse. Alle pladsens boende gæster har fri adgang til Rømø Lege- og Hesteland og den opvarmede udendørs pool. I år har vi bygget en aktiv stald i legelandet, hvor man kan opleve alt omkring de islandske heste.
På pladsen findes de helt unikke udendørs brusere, hvorfra
du kan nyde udsigten over Vadehavet,
mens du nyder badet. Endog med god
samvittighed, da vandet er opvarmet af
solfangere. Pladsen har en servicebygning,
hvor der også er handicapfaciliteter.
Ligeledes er der et minimarked med frisk
morgenbrød og kager hver dag.
I et særskilt område af pladsen har vi
autocamperpladser med lave priser.
Pladsen har åbent hele året.
På pladsen tilbyder vi 3 forskellige
kategorier af hytter: bjælkehytter, rundtømmerhytter
og de helårsisolerede vadehavshytter
med udsigt over Vadehavet,
badekar og brændeovn.