Horsens City Camping, tidligere Husodde Strand Camping er familiecamping i hjertet af Østjylland, kun 4 km fra centrum af Horsens.
På Horsens City Camping har vi ”hytter og pladser der passer”, så du og din familie kan vælge at ligge i det område som passer bedst til lige netop jeres behov. Campingpladsen er inddelt i skævt anlagte og hyggelige områder. Derfor ligger du mere ugenert og har mere privatliv og personlig frihed. Du føler dig hjemme og kan nyde atmosfæren på pladsen, den flotte natur og Horsens by til fulde.
Plads med udsigt – Dette område er specielt lavet til dig, som ønsker sig udsigt fra din vogn eller hytte. Herfra kan du nyde synet ud over Horsens Fjord, hvor du både om morgenen og aftenen oplever stilheden og naturens farver spille i fjorden. I løbet af dagen kan du følge livet på fjorden, bådene til og fra Horsens, fiskeriet osv.
Plads til børn – her er du tæt på legepladsen, stranden, nye legekammerater og ikke mindst hinanden. Her kan børnene bruge hele dagen på den helt nye legeplads sammen med deres nye legekammerater. Her morer de sig med klatrestativet, hoppepuden, hoppeborgen, sandkassen og alt det andet.
Plads med fred og ro – Her kan du komme helt ned i tempo og få ladet batterierne op igen. Hos os kan du hygge dig og slippe for de sure pligter. Her er du sikret fred og ro sammen med andre campister der ønsker det samme.
LEGOLAND, Djurs Sommerland og Givskud Zoo ligger 1 time fra os og billetterne, dem kan du også købe. Fængslet og museet og alle de mange koncerter finde du også overnatning til hos os.
Horsens er perfekt til byferie og shopping.
Du kan shoppe både i Horsens, Juelsminde, Aarhus eller Vejle, det hele ligger lige rundt om hjørnet.