Ved Lillebælts kyst finder du Hejlsminde Strand Camping beliggende tæt på fuglereservat samt tæt på børnevenlig strand og lystbådehavn. Der er derfor gode muligheder for gå- og cykelture i det naturskønne område. Pladsen er anlagt i terrasser, hvilket giver en flot udsigt over Lillebælt og Hejlsminde Nor.
På pladsen findes 1. klasses sanitære faciliteter, velassorteret minimarked, playstationrum, hotspot, minigolf, legeplads med legetårn og hoppepuder samt opvarmet swimmingpool gratis for overnattende gæster og meget mere.
Campingpladsen ligger ideelt for udflugter. I mindre end 1 km. afstand findes fodboldgolf, minivandland, havsejlads, beach-volley og restaurant.
Oplev Christiansfeld, beliggende kun 10 km. fra pladsen. Byen med den særprægede arkitektur blev i 2015 optaget på UNESCO's verdensarvsliste.
Christiansfeld blev grundlagt af Brødremenigheden i 1773 som en koloni og organiseret som en protestantisk idealby. Christiansfeld er speciel, fordi alt var designet på forhånd - alt var indrettet og planlagt, så menigheden kunne leve et fælles liv i byen.
Tag med på en byvandring og hør nærmere om byens historie. Smag også de originale Christiansfelder honningkager.
Kolding (17 km) er absolut også et besøg værd med bl.a. Koldinghus, Geografisk Have, Trapholt og Kolding Storcenter.
1 times kørsel fra pladsen ligger f.eks. Legoland, Løveparken, Odense, Rømø og Flensborg.