Gåsevig Strand Camping er til dig som trænger til fred, ro og udsigt til ferie.
Der er 13 km til nærmeste storby (Haderslev og Åbenrå), så der er ingen larmende trafik, der kan forstyrre dig. Der er mulighed for at opleve ringridning i Aabenraa og Hertug Hans Fest i Haderslev, det er begivenheder som kun findes i det sønderjyske.
Vores strand er typisk østkyst, men den er altid dejlig ren, da vi renser den i sommerperioden. Vi har liggestole og parasoller til fri afbenyttelse på stranden. Der er mulighed for at komme en tur med bananbåd til 5 personer, tube eller stå på vandski. Vi har udlejning af kajakker, ligesom der afholdes kajak kurser via outdoor sports. Fra mange af pladserne kan man se ud over Østersøen.
Pladsen har flere læpladser, så i næsten alt slags vejr er det hyggeligt på Gåsevig Strand camping.
Vi har løbene renoveret køkkener og familierummene, ligesom vi har lavet legerum. I legerummet er der playstation, lego, dukker og biler.
I 2014 har vi fået Frigo som er et balancekøretøj, som man styrer med sin krop ved at læne sig frem og tilbage samt til siden. Der er boldbane, legeplads, pentaquebane og bordtennis som er gratis at bruge.
Vi har trådløst internet på pladsen.
Vi har 5 hytter og 2 Glampingtelte til udlejning.
Vi glæder os til at se jer på pladsen, hvor vi vægter service overfor kunderne meget højt.
Mvh Pia og Martin Bugslag