Påskeferie på camping

Intet er som det plejer at være på de danske campingpladser i år, og påsken er ingen undtagelse. 

I følge de seneste udmeldinger d. 23.marts 2020 er det fortsat muligt at tage på camping i Danmark og at nyde den friske luft og den danske natur - men med de forholdsregler, som myndighederne har opsat.

Det er ikke alle pladser, der holder åbent, som de plejer og dem, der gør, følger myndighedernes anbefalinger i forhold til coronavirus. På myndighederns fælles hjemmeside om coronavirus, coronasmitte.dk, står der følgende: 

Ja, lovgivningen er ikke til hinder for udlejning af pladser og hytter, men tilhørende aktiviteter som fx legeland, badeland, restaurant og fællesrum skal holdes lukket.
 
De pladser, der holder åbent, sørger for god afstand mellem vognene, og det er også fortsat muligt at booke en af de mange udlejningsenheder.
 
Vi henviser til de enkelte campingpladser for info om evt. åbning i påsken. 
 
Læs mere om camping og corona i vores samlede oversigt her
 
 

Skriv en besked