Vil du have en praktikplads, hvor du kan udfolde dine kreative evner?

Som praktikant hos DK-CAMP får du bl.a. mulighed for at slippe din kreativitet løs og styrke dine grafiske kompetencer, når du hjælper med at formidle den helt rigtige campingstemning via SoMe og hjemmeside for Danmarks største camping bookingportal.

Du bliver også koblet på projektet med den årlige Campingguide, hvor du involveres i alt fra projektledelse og kundekontakt til opsætning af annoncer i Adobe Indesign. Campingguiden trykkes i mere end 150.000 eksemplarer og distribueres online samt i seks forskellige lande.

Hos DK-CAMP bliver du en del af et stærkt marketingteam i Vejle, hvor du også bliver inddraget i beslutningerne og i dagligdagen. 

Vi har selv været marketingstuderende og -praktikanter og ved godt, hvad der skal til, for at det bliver en spændende og lærerig tid.
Karen, praktikant i efteråret 2022 udtaler bl.a.: "DK-CAMP har et ufatteligt godt arbejdsmiljø – jeg har følt mig tryg, sikker og understøttet i min udvikling. Jeg har fået lov til komme helt ind i maskinrummet og være med i de faglige snakke på lige fod med mine kollegaer."

Hvem er du?

Ønskescenariet er en studerende med masser af gåpåmod og lyst til at lære, udvikle og udforske i fællesskab med marketingteamet. Din studieretning er ikke så afgørende. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til Adobe Indesign.

Vi løfter i flok og tilbyder frihed under ansvar. Din arbejdsplads bliver i Vejle, tæt på E45-afkørsel og div. busser. Du får mulighed for at arbejde hjemmefra to dage om ugen.

Send din ansøgning og dit cv til PIA@dk-camp.dk og fortæl os, hvad du er bedst til, og hvad du gerne vil blive endnu bedre til.

Har du spørgsmål vedr. praktik hos DK-CAMP, så tag fat i Pia Erritsø Christiansen på tlf. 6620 2960.

Hvem er DK-CAMP?

DK-CAMP er en frivillig forening, som markedsfører +200 danske campingpladser i ind- og udland. Markedsføringen foregår primært online, og vi driver bl.a. Danmarks største bookingportal for
campingpladser. Se mere her på hjemmesiden.