Vil du have en praktikplads, hvor du skal være med til at producere content, der inspirerer til campingferie?

Elsker du at skrive og producere indhold, der går på tværs af online kanaler? Så er her en oplagt mulighed for at slå dig løs på tasterne, når du skal hjælpe med at omsætte strategi og ideer til content, som skal ud at leve på SoMe, hjemmeside og i nyhedsmails.

Bliv en del af marketingteamet og få masser af praktisk erfaring Content er en stor og vigtig del af vores markedsføringsindsats, og her kan du være med til at gøre en forskel og sætte dit aftryk på vores inspirationsunivers. Derudover får du en grundig intro til, hvordan vi arbejder med:

  • Strategi, kernefortælling og planlægning
  • Målgrupper, medievalg og tone-of-voice
  • Kunderejsen for campingferie i Danmark

I din praktik bliver du inddraget i beslutningerne, og en del af et knalddygtigt marketingteam i Vejle. Vi har selv været marketingstuderende og -praktikanter og ved, hvor vigtigt det er at få praktisk erfaring.

Hvem er du?

Din studieretning er ikke så afgørende. Det er til gengæld vigtigt, at du er god til at formidle budskaber på dansk – og også gerne engelsk eller tysk - i øjenhøjde med modtagerne.

Ønskescenariet er en studerende med masser af gåpåmod og lyst til at lære, udvikle og udforske i fællesskab med marketingteamet. Vi løfter i flok og tilbyder frihed under ansvar. Din arbejdsplads bliver i Vejle, tæt på E45-afkørslen og div. busforbindelser. Du får mulighed for at arbejde hjemmefra to dage om ugen.

Send din ansøgning og dit cv til info@dk-camp.dk og fortæl os, hvad du er bedst til, og hvad du gerne vil blive endnu bedre til.

Har du spørgsmål vedr. praktik hos DK-CAMP, så tag fat i Pia Erritsø Christiansen på tlf. 6620 2960.

DK-CAMP er en frivillig forening, som markedsfører +200 danske campingpladser i ind- og udland.
Markedsføringen foregår primært online, og vi driver bl.a. Danmarks største bookingportal for
campingpladser. Se mere her på hjemmesiden.