Camping som wellness

Bestil et ophold på camping med plads til ro og forkælelse for krop og sjæl

For nogen er wellness lig med afslapning, ro og tid til at være i naturen. For andre er wellness forbundet med luksus og lange bade i bobler. Og for andre igen er wellness indbegrebet af tid til at bruge sin krop aktivt, mærke pulsen og trække luften helt ned i lungerne. Definitionerne er mange og individuelle men kendetegnende for dem alle er, at wellness handler om at gøre noget godt for sig selv. At trække stikket for en stund og finde ro. Og at give sig tid til at nyde selv de små ting, der betyder noget.

 

Med et ophold på camping har du mulighed for at finde lige netop din definition af wellness og oven i det, har du en unik mulighed for at komme helt tæt på den smukke danske natur, som omgiver mange af DK-CAMPs campingpladser. Uanset om du har lyst til en morgendukkert i bølgen blå, om du er til en stille kanotur kun omgivet af stilhed og bølgeskvulp, eller om du længes efter at lade din krop falde til ro i en dejlig opvarmet pool, er mulighederne mange.

 


Fred og ro i smukke omgivelser
På vores Små pladser finder du ro omgivet af smuk natur. Her er der fokus på hygge, nærvær og intimitet. Her kan du nyde et ophold med fredelige omgivelser, der kan få dig helt ned i gear og det er oplagt at udforske den omkringliggende natur, inden du i ro og mag kan tilberede en lækker middag for to eller tage på opdagelse blandt de lokale spisesteder. Hvis du gerne vil helt ned på jorden, kan du slå et telt op og nyde fornemmelsen af vådt græs under fødderne og lyden af fuglefløjt gennem teltdugen. Men hvis du gerne vil kombinere dit campingophold med komfort, er der naturligvis også mulighed for at komme i egen campingvogn eller for at leje en hytte eller feriebolig.


Få pulsen op for at få den helt ned
Hører du til dem, der foretrækker en aktiv ferie for at komme ned i gear, så finder du også en lang række pladser, der foruden gå- og cykelture i de omkringliggende omgivelser også tilbyder andre aktiviteter som kano- eller kajaksejlads eller mountain biking.



Selvforkælelse med lidt ekstra luksus og komfort
Er du derimod mere til luksus, komfort og mulighed for at slappe af med lange bade, så tilbyder vores Elite camps en ekstraordinær campingoplevelse. Her finder du en ekstra høj standard af service, faciliteter, bygninger, hygiejne og vedligeholdelse af campingpladsen og ofte får du også adgang til swimmingpools, spabade og andre badefaciliteter, der kan få din krop til at slappe helt af. Her finder du samtidig alt, hvad du behøver, inden for kort afstand, for at gøre dit ophold så behageligt som muligt. Også her har du naturligvis mulighed for at komme i egen vogn eller telt eller for at leje en lækker hytte, en feriebolig eller andre overnatningsformer.


Luksus kan du også finde i nogle af de mange hytter og ferieboliger, som mange pladser tilbyder eller i et af de glampingtelte, som flere pladser giver dig mulighed for at benytte som overnatning.


Find din form for wellness og træk nogle dage ud af kalenderen til at nyde ro og afslapning på camping i Danmark.

Billederne er fra hhv. Skyttehusets camping og café og Blushøj camping.

Område
Udlejning til overnatning Aktiviteter Bademuligheder Aktiviteter for børn Faciliteter Butik/indkøb Restaurant/spisested Udlejning/udlån af udstyr Attraktioner/seværdigheder Sportsaktiviteter
Kategori Vintercamping Tilbud
Autocamper