Spaghetti med tun i tomat

Spaghetti med tun i tomat

Ingredienser

(Hovedret til 4 personer)

1 – 3 fed hvidløg
1 spsk raps- eller olivenolie
2 ds. hakkede eller purerede flåede tomater, 800 g
2 spsk kapers, gerne saltede
50 g sorte oliven
1 spsk citronsaft
salt, peber og sukker
2 ds. tun i vand, 300 g drænet vægt
1 bdt. citronmelisse eller bredbladet persille

Tilbehør
320 g pasta, fx spaghetti eller makaroni

Fremgangsmåde

Hak hvidløget fint og svits det i olien i en gryde uden at det tager farve. Tilsæt tomaterne og bring det i kog. Udvand kapersene, hvis du bruger de saltede. Hak olivenerne. Kom kapers, oliven og citronsaft i tomatsaucen. Kog saucen i ca. 5 min. og smag den til med salt, peber og sukker. Kom krydderurt og tun i saucen og varm den forsigtigt igennem. Server saucen til pasta.

Tip:

Hvis du ønsker en skarpere hvidløgssmag kan du presse eller rive hvidløget og tilsætte det sammen med tunen.

Energi pr. person:
2000 kJ (480 kcal)

kulhydrat 70 g
fedt 8 g, heraf mættet fedt 1 g

Frugt og grønt pr. person: Ca. 200 g