Salat med vandmelon, rødløg, broccoli og frisk mozzarella

Frokostret til 4 personer

250 g broccolibuketter
125 g frisk mozzarella
400 g vandmelonkød uden kerner
100 g blandede, spæde salater
½ rødløg
2 spsk citronsaft
1 spsk olivenolie
salt og peber
3 spsk pinjekerner gerne ristet gyldne på en tør pande
evt. lidt friske basilikumblade

Tilbehør: 400 g groft hvedebrød

Kog broccolibuketterne 2-3 min. i letsaltet vand. Kom dem i en sigte og brus dem over med koldt vand. Afdryp broccolien. Skær osten i tern. Skær vandmelonen i tern. Skyl salaten grundigt og afdryp den rigtig godt. Snit rødløget. Bland mozzarellaost, broccoli, vandmelon, salat og snittet rødløg. Dryp citronsaft og olivenolie over. Krydr med salt og peber. Pynt med pinjekerner og evt. basilikum.

Energi pr. person:
2100 kJ (500 kcal)
Kulhydrat 66 g
fedt 16 g, heraf mættet fedt 8 g
Fedtenergi 30 %

Frugt og grønt pr. person: Ca. 200 g.