Hvad er Campusdag?

DK-CAMP har et samarbejde med Hjerteforeningen. Formålet er at indsamle beløb til Hjerteforeningen, så oplysningsarbejdet og forskningen i hjerte-/karsygdomme kan udvikles og øges. Som forening synes DK-CAMP, at Hjerteforeningens formål passer fint sammen med campinglivet, som vi mener også står for sundhed, frisk luft, aktiviteter, motion, afslapning, samvær og hygge.

Hvert år samler DK-CAMP's campingpladser penge ind til Hjerteforeningen, bl.a. ved at sælge Hjerteforeningens produkter i deres butikker samt ved at afholde CAMPUS-dage. Det er en dag, hvor alle kan være med, og hvor hele familien kan deltage i en fælles oplevelse og samtidig støtte en god sag.

Det beløb, som campingpladsen og campisterne indsamler denne dag, går ubeskåret til Hjerteforeningen.