Blomkålssuppe med rejer

Blomkålssuppe med rejer

Ingredienser

(Forret til 4 personer)

2 blomkålshoveder
2 løg
2 – 4 fed hvidløg
1 spsk olie, rasp- eller oliven
1 spsk karry
1½ l grøntsags- eller hønsebouillon, evt. vand + koncentrat
salt og peber
1 ps. rejer, 150 g
4 spsk syrnet fløde, 9 %
Evt. frisk kørvel eller persille
Tilbehør
4 skiver groft hvedebrød

Fremgangsmåde

Skær blade og stok af blomkålshovederne og del det i buketter. Pil løg og hvidløg og hak det groft. Varm olien op i en stor gryde og svits karryen heri. Kom grøntsager og bouillon i gryden og bring det hele i kog. Lad det koge i ca. 30 min. til det hele er meget mørt. Puréer suppen med en stavblender i gryden eller puréer det i en food – processor til den er jævn. Varm suppen op igen og smag den til med salt og peber. Servér suppen med rejer, syrnet fløde, evt. et grønt drys og brød til.

Tips:

Suppen kan jævnes med lidt Maizena udrørt i koldt vand eller Maizena Sovsejævner, hvis den ønskes lidt tykkere.

Energi pr. person:
1300 kJ (320 kcal)

kulhydrat 40 g
fedt 10 g, heraf mættet fedt 2 g

Frugt og grønt pr. person: Ca. 200 g