Bramslev Bakker Camping

Åbningsperiode: 29.03.2024 - 31.10.2024

Bramslev Bakker Camping ligger på nordsiden af den smukke Mariager Fjord kun få kilometer øst for Hobro. Fjorden er et levn fra istiden, og Bramslev Bakker er et mangfoldigt område med høje og dale samt en fauna bestående af enebærbuske, lyng, græs og vilde roser. Man kan på anlagte stier både vandre i bakker og skove samt langs kysten. Fjorden er ideel for badning, surfing og fiskeri.

Bramslev Bakker Camping er omgivet af høje og træer, der giver læ, og den er skabt med henblik på at give gæsterne en naturoplevelse. Forestil dig en vindstille aften efter en lang dag med vandreture og badning, hvor månen spejler sig i en blikstille fjord, og du kan høre duggen falde. Dette er ikke en sjælden oplevelse på Bramslev Bakker Camping, når roen sænker sig ved aftentide.

Hver enkelt campingplads, der er mellem 100-200 m2, er indrammet med buske og sikrer en god afstand til naboen. Dvs. der er god plads til selv store campingvogne med fortelt, samt bil og lignende.

Ved siden af campingpladsen ligger Restaurant Bramslev Bakker. Restauranten ligger på toppen af bakkerne, og her kan du nyde et lækkert måltid eller en kop kaffe omgivet af en vidunderlig fjordudsigt.

Udvalgte faciliteter

  • Store autocamperpladser
  • Tømning af toilet
  • Indenfor bom
  • Tømning af gråvand
  • Plads til campingvogn
  • Plads til telt
  • Autocamper/Stellplatz
  • 0 - 150 pladser
  • Cykelruter
  • Vandre- og løberuter