Læs mere om Små Pladser
Velkommen til Små Pladser!
Samarbejdet Små Pladser startede i 2007 med 27 medlemmer. Det går godt og nu inden 3.sæson består Små Pladser af 37 campingpladser, der alle har 145 enheder eller derunder.
Små Pladser er campingpladser, der ønsker at fremhæve at små campingpladser har rigtigt mange fordele for den moderne campinggæst.
SMÅ Pladser har FÅ Pladser
Campingpladserne har alle 2 eller 3 stjerner, og dermed en ordentlig standard.
Campingvogne og telte i alle størrelser er velkommen. Alle godkendte campingpladser i Danmark skal leve op til samme krav om vognpladsernes størrelse.
Små Pladser - her møder du værterne
Campingpladserne er ofte drevet af en enkelt familie, og pladserne er derfor i høj grad præget af familiens personlighed og smag. Det er som regel værterne selv, der modtager gæsterne ved ankomsten – og ønsker god tur ved afrejse fra campingpladsen.
Små Pladser – yder personlig og individuel service
Værternes stadige nærvær på campingpladsen giver den store fordel, at gæsternes særlige behov
hurtigt kan præciseres – og man vil opleve, at de små campingpladser er meget fleksible.
Små Pladser – er tryghed og afslapning for både børn og voksne
Små Pladser tilbyder den fred og ro, der oftest efterspørges af de voksne.
Men Små Pladser tilbyder også en nærhed og overskuelighed, som giver tryghed for især mindre børn. Det er afslapning for både børn og voksne – og man får tid til både sig selv og hinanden.
Små Pladser – er tæt på enestående og naturskønne oplevelser
Små Pladser er meget forskellige i indretning som følge af forskellige aktivitetstilbud på den enkelte campingplads. Fælles for pladserne er derimod, at de ligger midt i eller tæt på fantastisk skøn dansk natur.
Besøg Små Pladser og stil campingvognen op med udsigt over fjord, bælt, sø, hav eller å,
- måske inde i en bøgeskov eller på en bakketop med fantastisk udsigt over det åbne land.
Flere Små Pladser byder også på swimming-pools, minigolf, luksushytter, cafeteria, cykel og bådudlejning mmm.
Små Pladser findes i Nordjylland, Vestjylland, Østjylland, Sønderjylland, Fyn, Sjælland og på Bornholm
Eller hent Små Pladser's brochure her