Panorama cykelruter i Danmark

Panorama_cykelruter_DK.jpg

Panoramaruterne er 26 sløjfer på de 2 nationale cykelruter ”Vestkystruten” og ”Berlin-København-ruten”. De 16 ligger i Vestdanmark og de 10 i Østdanmark. 

Ruterne er for jer, der ønsker at bo fast ét sted fx på en af DK-CAMP’s dejlige campingpladser og herfra gerne vil tage på dagsture.

Du kan vælge mellem disse campingpladser.

Panoramaruterne er mellem 12 og 49 km og er lavet som rundture – derfor kan I starte, hvor som helst på ruten.

Ruterne er tematiserede i forhold til forskellige temaer – vælg rute ud fra jeres ønsker.

For hver rute kan I downloade ruten som en pdf-fil, og evt. printe kortet ud til at have mde på ruten.

I kan også downloade en app til android eller apple med Panoramaruterne - læs mere!

_BHP8348.jpg

Cykelruter for naturelskere – vælg mellem 17 skønne cykelruter fra 15 til 49 km

”Oplev Nordvestjylland, hvor havet ubarmhjertigt æder af kysterne og sandfygning sætter sit særegne præg på omgivelserne. Eller det flade marskland i Nationalpark Vadehavet, hvor hav og nærmest går i ét. Eller den dramatiske Stevns Klint i øst, der gemmer på arkæologiske skatte helt tilbage fra dinosaurernes tid”.

Find jeres rute her: http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/panorama-cykelruter-naturelskere.

_BHP8343(5).jpg

Cykelruter for børnefamilier – vælg mellem 8 dejlige cykelruter fra 18 til 42 km

”Ruterne er overkommelige i længde, og går ad fredelige stier og småveje med meget begrænset trafik. Her er fokus på de ting, som børn kan have interesse i fx spændende skove med historiske gravhøje og vilde bær i skovbunden, brede sandstrande, hvor man kan finde strandskaller, slå smut og få et sjældent syn af sæler og skibsvrag begravet i sandet, dyreliv, naturlegepladser og andet”. 

Find jeres rute her: http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/panorama-cykelruter-boernefamilier.

890_BHP8154.jpg

Cykelruter for madglade – vælg mellem 6 cykelruter fra 26 til 44 km

”Spis fx frisklavet is fra det lokale mejeri på Møn, nyd friskfanget fisk og skaldyr i Nordsøkystens mange små fiskerbyer eller parkér cyklen ved én af de mange charmerende kroer på din vej. Smag de unikke marsklam fra marsklandet i Sønderjylland, eller tilbered jeres egen mad med friske, danske råvarer, købt fra en af de mange, små gårdbutikker på vejen. Eller tag på jagt efter spiselige svampe og nordiske urter på den jyske hede”.

Find jeres rute her: http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/panorama-cykelruter-de-madglade

890_BHP8135.jpg

Cykelruter for historieinteresserede – vælg mellem 9 cykelruter fra 28 til 49 km

Du cykler forbi godser og slotte og ser de karakteristiske, danske kirketårne dukke op. Du oplever autentiske købsstadsmiljøer, smukke bøgeskove med mystiske gravhøje og finder spor fra vikingetiden på din vej. Du befinder dig midt i den danske historie og kan se den foran dig, når du cykler i naturen”.

Find jeres rute her: http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/panorama-cykelruter-de-historieinteresserede

 

890_BHP8205.jpg

Cykelruter til fred og fordybelse – vælg mellem 10 cykelruter mellem 15 og 44 km

”Her kan du lade tankere flyve, mærke varmen i kinderne og glæden ved at være til. Find en stille lysning til en lækker picnic. Du føler dig fri og i balance, når du cykler. Din krop er i gang og dine sanser er på arbejde. Det er som om, at sjæl og krop mødes”.

Find jeres rute her: http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/fred-ro/panorama-cykelruter-med-ro-og-fred