Mange campingvogne har dårlige dæk

Mange campingvogne har dårlige dæk
Mange campingvogne har dårlige dæk

Selv om vejret ikke just indbyder til det, er campingsæsonen allerede i fuld gang, og i de mange helligdage, der er i kalenderen netop nu, vil antallet af campingvogne på vejene stige betragteligt

For de fleste ejere af campingvogne er det et must, at vognen både ind-og udvendig skal være i optimal stand, inden man starter sæsonen, men desværre glemmer rigtig mange at kontrollere, at dækkene også er i orden og klar til at modstå nye strabadser.

-Det sker ofte, at vi forhandlere får vogne ind, som blot skal have udført en meget enkel reparation eller udskiftning.
-I forbindelse med det bemærker vi, at mange vogne er udstyret med dæk, der enten er for gamle eller har revner.
-Det er ekstremt farligt at køre med, siger Torben Hansen, der er formand for Camping Branchen.

Farligt og ulovligt
Meget ofte er lufttrykket i dækkene heller ikke i overensstemmelse med vognens lasteevne.
Noget sådant er ikke alene ulovligt. Det kan også medføre ekstremt farlige situationer, som i værste fald kan medføre ulykker, som ikke kun fører materielle skader med sig.
Formanden opfordrer derfor til, at de enkelte ejere endnu en gang kigger dækkene nærmere efter i sømmene -eller snarere mønstrene.
Det er nemlig ikke antallet af kørte kilometer, der alene afgør, om dæk skal skiftes eller ej. Dæk kan også ældes så meget, at det er uansvarligt at køre med dem.

Fyens Stiftstidende 15.  maj  2010, Af Lars Jørgen Andersen laja@fyens.dk

Copyright © DK-CAMP 2012   |   Industrivej 5D   |   DK-7120 Vejle Ø   |   Telefon +45 7571 2962   |   Fax +45 7571 2966   |   info@dk-camp.dk
Hjælp os med feedback
Støder du på fejl eller besvær på DK-CAMPs portal, vil vi altid blive glade for forslag til forbedringer.
Tak!