Tilberedningstid: ca. 1½ time inkl. trækketid.
Reel arbejdstid: ca. 20 min.
Fryseegnet: Ja
(4 personer)
1 rød chili
2 dl purerede tomater
3 spsk lime- eller citronsaft
2 tsk friskrevet ingefær
1 tsk karry
2 spsk raps- eller olivenolie
½ dl vand
salt og peber
500 g kyllingeinderfilet
4 - 8 grillspyd
500 g grønne asparges
1 kg kartofler, 4 majskolber, blandet grøn salat
Hak chilien fint. Bland tomatpuré, limesaft, ingefær, karry og chili med olie og vand. Smag marinaden til med salt og peber. Skær kødet i ensartede mindre stykker, kom dem i en skål med marinaden og lad det trække tildækket en time i køleskabet. Læg spyddene i vand imens. Træk kødet på spyddene. Knæk den træede ende af aspargesene. Grill kyllingespyddene i ca. 15 min. til kødet er gennemstegt - vend dem flere gange undervejs. Pensl aspargesene med lidt olie og grill dem i ca. 5 min. Server de grillede asparges og kyllingespyddene med bagte kartofler, majskolber til og evt. blandet grøn salat.
Den overskydende marinade kan serveres varm eller kold til, hvis den koges godt igennem inden. Den kan også genanvendes som marinade efter at den er kogt igennem.
Energi pr. person:
2400 kJ (570 kcal)
Fordelt på:
protein 26 %
kulhydrat 48 %
fedt 26 % (17 g)
Frugt og grønt pr. person: Ca. 200 g

|
|
|
Tak!
|