10 vigtige grunde til at holde cykelferie i Danmark

_BHP8343(4).jpg

Danmark opfattes af mange som verdens bedste cykelland. Derfor er Danmark et godt sted at tage hen, hvis du og familien vil holde en aktiv cykelferie eller kombinere jeres campingferie med udflugter på cykel.

Her er vores 10 bedste grunde til at holde cykelferie i Danmark:

  1. I Danmark har vi 11.000 km. skiltede cykelruter, der går i igennem de mest naturskønne områder af Danmark.

  2. Overalt i Danmark findes der mange cykelstier, der går langs de mere trafikerede veje. Fx kan du køre hele vejen fra Vejle i Sydjylland til Nyborg på Fyn på en sikker cykelsti – det er en afstand på mere end 100 km.

  3. De mange cykelstier, der er adskilt fra bilerne, gør det også ekstra sikkert at have børn med på cykelferie. Børn elsker at cykle og mange børn vil faktisk hellere cykle end at køre i bil – de skal bare have mulighederne for det.

  4. Danmark er et land uden høje bjerge (det højeste punkt er ca. 170 m.). Derfor kan alle være med på en cykel, og distancen på cykelturen kan altid afpasses til ens fysiske formåen.

  5. Selv om Danmark er et fladt land, og dermed meget velegnet til at cykle i overalt, er det vigtigt at vælge det rigtige område i forhold til familiens formåen. Vind og vejr i Danmark kan godt være en udfordring. Derfor kan det flade Vestjylland være langt mere krævende end det bløde og let bakkede Fyn. Så vælg området, hvor I holder jeres ferie med omhu.

    Læs her mere om de enkelte områder af Danmark - og vælg det område, hvor du og familien du vil holde jeres cykelferie.

  6. Danmark er et lille land – derfor er afstandene mellem byerne også korte. Det er således let at købe forplejning i en kiosk eller hos en købmand på turen og lave en afvekslende cykeltur, der byder på både naturskønne oplevelser og byens fristelser.

  7. Mange danskere bruger cyklen dagligt som deres foretrukne transportmiddel fx til og fra arbejde. Derfor findes der i Danmark også mange cykelværksteder, hvor du kan få repareret cyklen, hvis den går i stykker på cykelferien.

  8. I Danmark kan du tage cyklen med i toget eller med bussen. Derfor kan I hurtigt transportere jer til en ny region i Danmark, hvis benene bliver trætte eller I blot ønsker at opleve et andet område i Danmark.

  9. Medbringer I ikke jeres egne cykler, kan I leje cykler mange steder i Danmark. Det giver jer mulighed for at kombinere forskellige ferieformer i Danmark.

  10. Når I holder cykelferie i Danmark vil vi foreslå, at I overnatter på en eller flere af DK-CAMP’s mere end 310 campingpladser. De ligger over hele Danmark, og der er sjældent mere end 25 km mellem campingpladserne. På mange af campingpladserne kan du også leje cykler - du finder DK-CAMP’s campingpladserne her!

    Planlæg jeres cykelferie - start her!

Rigtig god cykelferie i Danmark!